308 FlNMARKENS AMT– til den største fjære. Mange huse og baade gik med, særlig i Lyngsdalen, og 18 mennesker siges at være omkomne. Der er adskillige fugle, som daarer, foruden gjøken, saaledes snetitingen. Ser man den om vaaren første gang paa fastende hjerte, faar man det aar udslet og styg, ildelugtende skurv. Naar man er daaret eller udskidt af lommen, da bliver melkebunken hele aaret igjennem saa slimet, at den neppe er spiselig. Hakkespetten lægger sine eg i de hule stammen Stænger man for hullet, flyver hakkespetten bort og søger et straa eller et haar, hvormed den aabner stængslet. Det straa bringer lykke for den mand, som har det i sit eie. – Dette er en fælleseuropæisk tro, som allerede Plinius for- tæller om,– og som fra Middelhavslandene er trængt stadig længer nordefter. Oftest knyttes fortællingen til spetterne. Som regel er midlet en urt eller en rod. I Tyskland, hvor denne tro har sat sig fast næsten over- a1t, kaldes roden «der springvvurZel», sprængroden. I Norge, hvor forestillingen ellers er sjelden, er det almin- delige navn «laasgras», d. v. s. et græs, som bringer en laas til at springe op. Sætter timen eller rypen sig paa taget, saa dør mand eller kone. Endnu værre er det, om rypen kommer ind i gangen. I Assebakte kom en rype flaksende ned gjennem piben, og husmoderen tog den og aflivede den skyndsomst. Inden aar og dag laa hun i graven. Tager s“vanen sommerophold i en græ11d, da varsler det hyp- pige dedsfald i grænden i det aar. Firbenet ansees for meget giftigt Dræber man et firben, faar man syv af sine største synder forladte. En gammel jæger, som havde skudt en and og havde lagt bøssen fra sig i græsset, fandt et firben snoet om løbet, og med den bøsse dræbte han aldrig vildt mere. En jæger, som møder en .frosk, faar ingen fangst den dag; kommer en frosk i huset, er det varsel om dedsfaldi. Bindes en frosk fast til en ond baand med et klæde, saa gaar materien ud, og man kan kaste frosken. Indvoldsorme kan man drikke i sig med vand, særlig om vaaren, naar sneen holder paa at gaa. Disse orme vokser da i mennesket og formerer sig, (3ivggek olbmu .sVeLsa. Den, som drikker i sig froskeeg, har drukket døden i- sig; eggene dør ikke i mennesket, men vokser heller. Om maanederne heder det: Februar maaned talte som saa: «Dersom jeg var i søster januars sted, vilde jeg faa mændenes bagdel fastfrosset paa
