OVERTRO. 305 kjer og bringe sin madmoder melken. Den kaldes paa islandsk tilberi eller snakkr. Sandsynligst er vel, at finnerne har faaet sin tro om «smerkatten» fra to kanter, baade fra kvæner og nordmænd. Saakaldte smerkatte, smiera-gatto, er ogsaa betegnet som en tjenende aand, der bar melk eller smer fra andres kjerner over i sin herres. Det vides ikke i Kistrand, at nogen fin har troet, at en anden fin har havt en saadan smørkat i sin tjeneste. Om enkelte end har troet paa et saadant tro1dvæsen, saa gjætter man dog helst paa kvænske fruentimmer, naar smøret kommer bort. Dog er følgende finsk beretning: Har man en kniv, sammensveiset af 3 sverdspidser, som har været benyttede i krig, kan man kjende smør, der er samlet af smørkatten. Naar man skjærer i smøret med denne kniv, kommer der frem en bloddraabe i snittet, hvis det er smør- kattesmør. En lignende tro har man fleresteds i Norge om visse knive og troldkjærringsmør. Efter Fellman befordrede smiera-gatto god smørafkastning. For at faa istand en smørkat, bar man sig ad paa forskjellig maner. I norsk Finmarken tullede man, efter Fellman, noget uld- garn om en pind, saa at den fik- form af en liden fugl, en sort kat eller en sort mus; begge disse sidste former fandtes ogsaa i endel egne i Finland, der støder op mod Finmarken. Medens dette arbeide stod paa, gik kvinden frem og tilbage med vug- gende gang- Materialet rystes flittig, medens kvinden siger: «fødes, fødes smerkat.» Dette gjentages i det uendelige, medens rystningen fore- gaar. Andre skal have lagt til: «jeg giver dig, du stygge smør- kat, min sjæl og min krop.» “ Til den nordlandske troldkat siger troldkjærringen, naar hun har knadet den sammen af fløde og ladet sit eget blod dryppe ned i deigen: «Nu har jeg git dig kjed og blod – fanden give dig liv og aand!» Og straks tri1ler troldkatten afsted og tager fat paa sit arbeide. Gjør hunden. kommer der uvelkomne gjæster eller ubehage- lige tidender, og der kan ogsaa ventes et uheld for huset; særlig hvis en af husets folk gaar til baaden for at reise, og hunden følger med til stranden og sætter sig til at hyle efter dem. Dette er ogsaa norsk tro. Enkelte hunde har en prik over hvert øie og kaldes fire- 20 – Finmarkens amt II.
