- 276 FlNMð.RKENS A1æ1T. . og –lægprædikanterne, der solgte det og tog pengene til indre- missionskassen. Stallosølv træffes dog endnu og gjemmes tildels som dyrebare minder fra fædrene, skriver Sandberg En fjeldfin i Næsseby eiede en sølvflaske, som for 4 gene- rationer siden en fin, Anders Han, havde taget fra en stallo, han dræbte. Flasken bar mærker efter stallos fingre, thi han havde benyttet den som vaaben under kampen. En stor, prægtig, ovenpaa stjerneformet og forgyldt hæmpe- knap af sølv, som har været i toppen af stallos hovedbedækning, og som blev taget ved samme leilighed, er i Tromsø museum, ligesaa en saakaldt stallopibe (stalloboeCe), som har tilhørt en i Sydvaranger l876 afdød russisk fjeldfin. Den er af jern og an- gives at være taget fra en stallo af den ovennævnte Hus bedste- fader. Konstruktionen taler dog mere for den antagelse, at om- handlede stalloboece har været et af de drikkerør, som fjeldfinnerne i gamle dage førte med paa sine vandringer. g I Bugøfjordens huler og paa andre lignende steder har flere stalloer fordum boet med hustruer og børn, beretter Fellman. - En af de ved Bugøfjorden boende stalloer var i væsen og form saa lig en fln, at det lykkedes ham at faa en finnepige til kone. Konens broder kom engang paa besøg til grotten, men kom kun ved søsterens hjælp fra det med livet. Da stalloen kom underveir med, at konen havde hjulpet til ved svogerens flugt, fandt selv hun sig foranlediget til at flygte fra ham. Han kom vel for at hente hende igjen, men blev brændt af brødrene i forening med andre finner. Paa en fjeldside ved Bugøfjorden sees i en flere hundrede alen høi kIippe to hvide render med retning ovenfra og nedad, og under dem sees i afstand et menneskebillede af flere favnes længde af kvartsagtig sten i den graa klippe. Der for-tælles, at 2„ stalloer havde staaet nedover her paa ski og at den ene faldt og blev forvandlet til sten. Der er steder, hvor stallo efter sagnet skal være begravet, saaledes omtaler Sandberg to stallograve ved ’I’hamselven i Jar- fjord, og St()(PZ(fl6fh en stallograv ved Vardø. Støder finnen under sine vandringer paa en grav og deri. bemærker menneskeben, gjør hans fantasi det straks til levninger af en stallo. Den ivrige forsker af Østfinmarkens natur, A. G. ÀÝOf(Zt?í, i mange aar bosat paa Mortensnes i Varangerfjorden, havde hos fim1erne ord for at have forstyrret en hel del stalloer i deres grave, hvorfor han, skjønt senere bosat i Kristiania, an- toges ikke at være sikker for besøg af hedenfarne stalloers aanden Af sta1lograve er der mange ved kysten, skriver Fellman. Saadanne forekommer imellem Vadsø og Andersby. Imellem
