NATIONALlTETERNES F0iRDEI.lNG. 2l Lillienskiold siger: «Sielden giffter nogen Normand sig blant Finne-arten, dog Veed ieg 2de exempler der aff udj min tid passer-it.» Norske mænd, som ægter finske fruentimmer, bliver ikke alene foragtede af deres egen nation, men ogsaa af finnerne, skriver Keilhau i 1827. Skjønt der er mere end dobbelt saa mange finske mænd som kvænske mænd, er blandinger af flnsk far og norsk mor (l-ill meget færre i antal end blandinger af kvænsk far og norsk mor (214). Uagtet antallet af kvænske kvinder kun er Var af de finske kvinder, er forbindelser mellem norsk mand og kvænsk kvinde (53O) 3 gange saa hyppig som mellem norsk mand og flnsk kvinde. De forbindelser, som efter disse tal lettest kommer istand mellem disse forskjellige folk, er mellem norsk mand og kvænsk kvinde (53O); sammenholdt med de kvænske kvinders ringe antal maa disse forbindelser siges at være meget hyppige. Forbindelser mellem kvænsk far og norsk mor, ialt 214, er forholdsvis hyppige efter kvænernes ringe antal, men er ikke saa hyppige som mellem norsk far og kvænsk mor (530). Trods det ringe antal af kvænske kvinder er antallet af for- bindelser mellem finsk far og kvænsk mor hyppigere (91) end mellem finsk far og norsk mor (81) o. s. v. I det hele kan der opstilles følgende regler: Norske mænd indgaar meget heller forbindelse med kv(enske kvinder end med jinske, og forskjellen er betydelig. Finske mænd og kvæn-ske kvinder indgaar lettere forbindelse end ]inske mænd og norske kvinder, og forskjellen er betydelig. Kvænske mænd indgaar heller forbindelse med norske kvinder end med jinske, skjønt forskjellen ikke er saa betydelig Norske kvinder indgaar meget lettere forbindelser med krænskP mænd end med .flmaer, og forskjellen er meget betydelig Finnekvindeme indgaar heller forbindelser med k’b’(8fl(’‘I’Il(? end med nordmændene, og forskjellen er betydelig Kvænske kvinder slutter heller forbindelser med nordm(endene end med .flnnerne, og forskjellen er betydelig. Tallene bekræfter rigtigheden af, hvad professor Friis ytre-r: Nordmænd og finner trives ikke godt alene sammen. Finner og kvæner kommer bedre overens. Kvænen betragter vistnok ikke sin svagere broder finnen som sin ligemand, men han er- kjender dog slægtskabet, og ægteskaber mellem finner og kvæner er derfor meget hyppige. Herved ikke blot hæver kvænen flnnen Op til sig, men han danner ogsaa et formidlende led mellem ham og nordmanden. Mellem kvæner og nordmænd er ægte- 8kaber ligeledes hyppige, og paa denne maade bringes en blanding
