NOAIDERNE OG RUNEBOMMEN. 245 Johannes Tornæus har i eBerättelse om Lappmarckerna og deras Tilstånd» fra omkring 167 O givet en beskrivelse af runebommen og dens brug. Da denne beskrivelse er gammel og dertil instruktiv samt viser præstemes opfatning af runebommen, hidsættes en del af beskrivelsen. Billederne paa den af Tor-næus omtalte runebomme har mere tilnærmelse til et kart, end tilfældet pleier at være. «Om bruges a“f runebommen. Hvorledes troldkunsten læres. Da djævelen ingen magt havde til mundtlig at tale og svare gennem seider (afgudsbilleder), ligesom Apollos orakel, fandt han alligevel paa et middel til at forlede det stakkels formørke(le folk, ved gjennem tegn at aabenbare sin vilje om det, som de ønskede at vide, idet han dertil gav dem det redskab, finnerne selv kalder guobda-S (gobdas), kvænerne kannus, men vi runebomme eller trold- tromme. Dette djævelske redskab er udhulet af et stykke træ med renkalveskind, som de selv har tilberedt, over aabningen, ganske som paa en pauke. Dette er dog ikke fæstet med skruer, men naglet fast med træpinder. Den er ikke saa dyb som en pauke, men mere grund og flad; ikke rund, men aflang og med to af- lange huller indskaaret til haandtag. Skindet er malt over med alle mulige slags underlige skik- kelser; farven, som de bruger, er rødagtig, laget af orebark. Alle disse figurer er anbragte paa bestemte afdelinger, som for det meste blot er tre. Den første er Norrland og de nærmeste dele af Sverige og findes paa den sydlige ende af runebommen, afdelt med en streg. Denne afdeling omfatter først og fremst den by og landsdel, som ligger dem nærmest, og med hvilken de pleier drive handel. Saaledes staar f. eks. paa de runebommer, som bliver laget i Torneå.og Kemi Lappmark, Torneå by og kirke, præsten, finne- fogden og andre slige, som bor eller vanker der, og som de har at gjøre med; endvidere en snorret vei, som gaar fra Torneå og til dem selv; paa den ser de, hvor snart præsten, fogden eller andre skal komme, foruden alt andet, som hænder eller foregaar der paa stedet. Paa den nordlige ende af ruuebommen er tegnet Norge med alt, hvad derunder hører og der færdes; og midt imellem begge ligger selve Lappmarken, og den indtager størstede1en af runebommen. “ I denne afdeling er afma1t alle slags dyr, som findes hos dem, flokker af vildren, bjørne, ræve, ulve og alleslags dyr, hvor de er at finde: Tamren, som er bortkommet, hvor den færdes; renkalve, om de skal leve. Notkast og fiskefangst, om det vil lykkes; syge, om de bliver friske eller ei; en
