24O FINMARKENS AMT. I finnernes trolddom fremtræder som noget eiendommeligt deres runebomme, finsk govdes. Govdes eller gobdes findes afændret efter dialekterne, i norsk- finsk, kola-finsk og i Lule og Pite Lappmarker, det er ligt det kvænske kannu-§. Finnerne i Hatfjelddalen og de sydligste svenske finner kalder runebommen gievrie. Runebomme og ikke runebom maa være trommens rette navn. Ordet vilde i det gamle sprog have hedt ránabumba, sam- mensat af rúnar i betydningen af mystiske figurer, der antoges at have trolddomsk1–aft, og bumba, tromme. Det er rimeligvis lettere for finner og beslægtede polarfolk at komme i ekstase end for mere nervestærke nationer. Ikke blot ældre reisende, f. eks. Tornæus, ‘S’Che“ffer, Högström og Leem, men ogsaa nyere reisende, f. eks. Castrén, GeretZ og Fr-iis, har paa sine reiser i Finmarken og russisk Lappland “iagttaget, at finnerne be- herskes af en besynderlig nervøsitet, idet især ældre fruentimmer, ved en ubetydelig anledning, ved et pludseligt raab, ved synet af en modbydelig gjenstand eller derved, at en gnist med et brag flyver ud af ilden, kan fare op i den heftigste ekstase eller raseri. I en saadan ophidset og bevidstløs tilstand slaar de om sig paa ven eller uven med, hvad de har i haanden eller nær- mest kan gribe, eks eller kniv, taler uforstaaelig og opfører sig i det hele taget som de, der pludselig har mistet forstanden, ind- til de daaner bort eller falder hen i en des og først efter nogen hvile igjen begynder at tale fornuftig, dog uden klar erindring om det passerede (Frii-s9. Efter Högström har det hændt, ikke blot, «at man i kirken har fundet hele hoben besvimet, men at en eller anden af forsamlingen ogsaa har sprunget op i vildelse og slaaet til dem, som sad i nærheden». For den tilstand, hvori finnerne paa grund af denne nerve- sitet let hensættes, har de sit eget udtryk i sproget, verbet gievvot, der betyder at være afsindig eller bære sig ad som afsindig. De senere omtalte likkatusak eller rørelser, som er overmaade hyppige ved de læstadianske opbyggelser, viser, at finnerne endnu let kommer i ekstatisk tilstand. De turanske folkeslags sehamaner synes alle at have benyttet sig af et redskab, som lignede en tromme. En saadan benyttede ogsaa den grønlandske angakok eller schaman, der udøvede sine kunster, men den anvendtes ogsaa til leg og anden lystighed. I begge tilfælde slog man paa den med en træpinde og sang dertil. . Samoje(lernes og tungusernes schamaner har havt lignende trommer. Trommen synes hos disse folkeslag især at være be- nyttet for ennem slag og dertil hørende sang at bringe scbama- nen og tilskuerne i den rette stemning. Paa det etnografiske muSæu1n i Kristiania er der en tromme
