224 i FINMARKENS “AMT. eller maane, da lover finnerne offer til ham, forat han skal tage formørkelsen bort. . “ Til Kirva Radien, en gud ’for jordens grøde, som er mindre end Maybmen Radien, ofres ogsaa aarlig hver høst en okse af ren eller andet fæ, forat han skal aarlig give skjøn grøde paa jorden-; et ungt træ med løv, grene og rod graves op af jorden og sættes ham til “ære ved alteret, saa at toppen er vendt til jorden og rode11 op imod himmelen, hvilket træ oversmøres med den okses blod, som bliver ofret til ham. “ – Varalden olmai er efter Olrik slet og ret frugtbarhedsgud og svarer ganske til nordboernes Frøy; ogsaa ved ham træder jordens vækst og kvægets formering i forgrunden, avl og velvære er hans omraade. Det mærkelige ved den finske frugtbarhedsgud er, at han optræder med agerdyrkningsredskab, og at han paakaldes om at skaffe nordmændene rigelig kornavl. Dette viser, at han er fremmed for den egentlige finske kultur.o Snorre fortæller, at Svenskerne kaldte Frøy veraldar goð, verdens gud; Varalden olmai synes at være en gjengivelse af dette navn paa Fmy. Nogen rent finsk benævnelse paa ham kjendes ikke; derimod betegner de svenske finner ham ofte med et langt nyere laanord, stor- junker. Bie-gga-galles, stormens gud, kommer af biegga, vind, og galles er en gammel mand, karl. Om denne gud giver Nærø-manu- skriptet bedst beSked, som siger, at deres tredje store afgud kal- des Bieka galles, den stærke vindens mand; denne er den samme som Æolus, hvilken de maler af i den høire haand med en skuffel, med hvilken han skufler vinden ind i sine huler, naar den har stormet nok, og med en kø1le i den venstre haand, hvormed han skal drive vinden ud, forat den skal blæse. Denne afgud til- beder de, baade naar de er paa fjeldet med sine rensdyr, forat han vil stille den vind, som gjør skade paa dyrene, saa og, naar de er paa havet for at fiske, og der kommer storm, saa de er i livsfare; da lover de ham offer paa alteret; naar de har noget udestaaende med nogen, da forlanger de vind af denne afgud, hvilken de knytter ind itre knuder ved deres runing; naar de op- løser den første, da bliver det passabel vind; naar de opløser den anden, da bliver der saa stærk vind, at en jægt neppe uden fare kan føre sit halve forseil; men opløser de den tredje, da sker ufeilbarlig skibbrud. Paa runebommen staar aftegnet Varalde noaide, «ve1–dens eller himmelens noaide». Han var efter Nærø-manuskriptet aftegnet med en runebomme i sin venstre haand og en hammer, med hvil- ken han slaar paa runebommen, i sin høire haand. Thi ligesom finnnerne selv har sine runebommer og runemænd eller profeter paa jorden, ved hvilke de tilspørger enten de øverste guder eller
