- K1.Æ1)E1)RAGT. 207 Nu bruger kvinderne hos fjeldfinnerne en tætsluttende l1ue, som dækker hele hovedet, gaar noksaa langt ned i panden, dækker ørene, men er kort i nakken, saa haaret kommer tilsyne. Den er altid af rødt k1æde, udpyntet om yderranden med brogede - skotske – silkebaand. Der lægges meget arbeide paa huen. Somme steder, som i Porsanger, bruges af mændene samme slags hue af sort eller mørkeblaat klæde vinter og sommer. Den er i den øvre del firkantet, med fire skarpe hjørner. Huens nederste, runde del, hvis vidde er passet efter hovedets stør- relse, er af samme tøi og er paa en bredde af ca. 8 cm. udä vendig kantet med rødt klæde eller med oterskind; ogsaa hunde- skind benyttes, hvis man ikke har oterskind. Huens øvre Hr- kantede del er stor og fyldes med dun og fjær, idet den ind- vendig er foret med bomuldstøi og har en aabning, gjennem hvilken fjæren stikkes ind i1 huen, og saa bindes aabningen til med traad som en sækkeaabning. Kvindeme benytter runde buer med paa begge sider forlængede klaffer for ørene og et baand i hver klaffe til at knytte under hagen. Huens bagdel har en noget større fordybning, til plads for haaret, der flettes sammen og bøies derop.– Huen, der bru- ges om sommeren, er syet af to sorter kulørt bomuldstøi. De nævnte øreklaffer er en forlængelse af tøiet i huens forreste del; ’den bagerste del er af tøi af anden kulør. Huens forreste kant, der slutter tæt til hovedet, er forsynet med en hæklet knipling til stads. Kvindernes vinterhue er af samme faǫon-; kun øreklafferne er noget længere og bredere, og hele hnen er syet af samme sort klæde og for-et indvendig; mest bruges rødt klæde Huerne hos fjeldfinnernes kvinder, saaledes som de brugtes før den læstadianske bevægelse, sluttede i det hele tæt til hove- det, men var forsynet med et horn, som vendte spidsen frem; hornet holdtes i denne stilling ved et stykke træ, som laa indeni samme. Huen fik derved formen af en dragonhjelm. Huerne var af blaat eller rødt, sjeldnere grønt klæde, med gule kanter og foran forsynede med en smal hvid strimmel eller knipling. Man saa lidet af klædet, thi den forreste del af buen var beklædt med blomstret bomuldstøi og silkebaand til stads, med uægte sø1v- eller guldtresser, ogsaa endel af den udstaaende spids var tæt omvunden med uldne baand. Dette slags buer brugtes kun i Finmarken. I Senjen og Tromsø fogderi var bag- hovedet afrundet som paa en almindelig hue, og dette var ogsaa tilfældet i de vestlige fjorde af Loppen sogn indtil Øksfjorden, som dannede en skarp grændselinje mellem de spidse og de runde huer. Den dragonhje1mformede hue er helt forsvundet fra Kouto-
