1(1.A21)EImAGT. . 203 Kanterne af kofteærmene er udstafferet med klædestrimler til- dels af to lmlører og det for begge kjøn. Baade kofteærmene og ærmene i pæsken gjøres almindelig saa vide, at man let kan faa hele armen ind under koften, saa mændene kan faa fat i lommen paa halstørklædet, for kvinderne i anden hensigt. Naar det er koldt, ifører finnen sig sin pæsk, bæska, en pels af rensdyrskind med haarene paa. Haarene vender ud, saa den er ganske lodden. Pæ“sken har ikke saaledes som koften brystaabning, men er næsten ti1lukket op til halsen, saavidt hovedet kommer igjennem. Der er en liden halsaabning, der dækkes med et loddent stykke skind (lokko), og her er et par korte baand, saa pæsken kan bin- des sammen. Sjelden forarbeides pæsker af voksne renskind, der vel er de billigste, men kun benyttes til pæsk af de ubemidlede. Helst syes pæsker af skind af aarsgamle renkalve. Pæskerne af disse bliver vakre, skjønt kostbare, men er ikke saa stærke som pæsker af skind af voksen ren. Pæskens l1alsaabning kantes med en ca. 2 cm. bred strimmel af rødt klæde. Enderne af nævnte strimmel er ca. 15 cm. længere end selve halsaabningen og hænger løse nedover til stads. Rundt ærmene er der udvendig kantet enten med rødt klæde eller hvidhaaret skind af ca. 5 cm.s bredde. Pæskehalsen fores indvendig med finere hvidhaaret skind. Kvindernes pæsker er sidere end mændenes Muödda er en gammel udslidt pæsk eller skindkjortel. Skúb1a-muödda er en skindkjortel af garvet skind uden haar. Om livet har de et læderbælte, der spændes saaledes, at koft-en derved trækkes noget op, saa at den oventil falder i rige folder ud over bæltet, og mest rynket bagtil. Saavel om koften som om pæsken bruges bælte. I Porsanger bruges hjemmevævet bælte til kofte, og har man pæsk udenpaa koften, benyttes desuden særskilt læderbælte, tildels ca. 7–8 cm. bredt. Har man kun koften paa, bruges oftest begge bælter paa koften, saa man har to bælter paa sam- tidig. Kvindernes bælte er ikke som mændenes af læder, men af klæde, udsyet med forskjellige farver; til stads var det før broderet med tintraad, hos de velhavende besat med massive sølvknapper og spænder. Ved bæltet hænger sliren, doppa, med kniven. Mændene har ofte en skindpung, i hvilken de forvarer sin tobakspibe, tobak, en ske af horn eller træ, stundom kunstig arbeidet, og en kop til drikkekar; kvinderne bærer ved bæltet sit sytøi; hvad de ikke faar rum til der, putter de paa barmen indenfor pæsken. . Finnerne har undertiden en stor løshængende lomme et par
