Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/208

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

KOSTHOLDE’I’. I 99 1– De lager en ret af fersk, kogt lever paa den maade, at lever tages i et trug og gnides fin med en ske, hvortil da blandes krækebær. Denne leverret er almindelig og spises som dessert med ske uden brød. – De kan ogsaa røre leveren med en tvare, til den bliver som en grød, og derefter blande i krækebær. Leem angiver følgende flnneretter: Banket tørfisk, dyppet i tran, tørre flskehoveder og fiske- rygge stegte paa gløder, fersk flsk kogt med sælhundspæk og dyppet i tran, hyse fyldt i bugen med lever og Stegt paa en pinde foran ilden, samt kogt fiskelever rørt med en tvare og blandet med krækebær. Til fisken spises brød, naar de har, samt poteter, naar de en og anden gang har poteter. Store og smaa tager fisken med fingrene af et fad og dypper den i en kop med leverfedt, som staar midt paa bordet (eller bænken). Naar sødmelken siles, møder hvert individ frem med sin kop, som de faar fyldt og med det første sætter tillivs. l Det er undtagelse, at finnerne spiser ved bord eller bruger gaffel. Sjøfinnen kan leve med liden og tarvelig kost, men han kan ogsaa spise meget og lækkert, naar han har leilighed til det. Han kan lettere end andre mennesker finde sig i armod, ligesom han paa grund af sine smaa fordringer til livet lettere end nord- mænd i hans livsstilling kunde erhverve sig en formue, men han bruger ofte flot, det han tjener-. Nordfarerne har ved ankomsten til Finmarken madkisterne fulde og fiskeredskaberne i orden; under fisket vogter de sig for krambodgjæld, lever af sin hjemmekost, og ved opgjøret putter de omtrent hele lotten i lommen som nettofortjeneste. Hjemmefolkene kommer ud snaue og udfattige, mangler alt, baade mad og fiskegreier. Handelsmanden maa straks forskuds- vis forsyne dem med linebrug og hele flsket igjennem med, hvad de trænger til livsophold. Af kaffe bruger en sjøfin under vaar- fisket 5–10 gange saa meget som en nordfarer, siges der, af sukker mindst 2O gange saa meget; en kilo smør smelter snart under hans tommelfingre, der i store klatter kliner det ud over brødet; finbrød, sirupskage, kringler, hvedebrød, tobak, flgener, svedsker og rosiner –- alskens udrøie sager kjøbes og forbruges med ligegyldighed – i tillid til den lot, som skal komme, men som ikke altid kommer. Kjødet af kobbe og reise er yndet og benyttes i husholdningen; kjødet koges for sig, saa længe det varer, spækket, buoiddi, saltes for at benyttes som fiskesul til gammel flsk. Kobbekjød og kjed af oter er yndet af flnnerne. De fattige