I96 FINMARKENS AMT. Rugmelssuppe eller velling af rugmel og vand med opskaaret -saltet eller tørret kjød eller talg bruges hyppig. En saadan suppe koger finnerne undertiden om morgenen. Kjød bruges sjeldnere, da faa har saa mange kreaturer, at de kan slagte oftere; især i norske husholdninger er der om vinteren noget saltet kjød og tildels flesk; finner og kvæner holder ikke svin. Havregrynsgrød og erter bruges jevnlig af nordmænd, men ikke kaal eller andet grønt. Brødet bages af rugmel som fladbrød, og gjerne spises smør; det er ikke altid daglig kost, men spares især til niste paa reiser. Finneme har undertiden faare- og gjetost. Ka-ffe bruges næsten overalt i amtet til overmaal. Lens- mændene har i 187O hver for sit distrikt afgivet skjøn om; hvor- meget kaffe der aarlig antages at fortæres pr. individ. Opgaverne lød paa 3V2 til 4 kg. for Lebesby, Kistrand, Kjelvik og Maasø herreder, paa 5–-71Z2 kg. for Sydvaranger, Næsseby, Tanen, Karasjok, Kvalsund, Hammerfest, Talvik, Alten Og Koutokeino, paa 9 kg. for Nordvaranger samt Hasvik herreder og paa 12 kg. for Kaafjordens Værk samt Loppen og Øksfjord herred. Man an- tag-er, at der brugtes et ligesaa stort kvantum sukker til kaffeen, mest raffinade, medens man tidligere hjalp sig med et mindre kvantum og mest brugte kandissukker. Lensmanden i Næsseby oplyste: En velstaaende sjøfin benytter til en husholdning paa 1O personer l sæk kaffe eller omkring 75 kg. aarlig. Kaffeen nydes i portioner paa indtil 2 liter ad gangen pro persona, og kaffe- kjedlen hænger over ilden næsten hele- dagen. Paa reiser og under fiskeriets drift er altid kaffeen hovedsagen i dagens løb. Den solidere kost nydes først om aftenen, naar dagværket er endt. Der er ved denne stærke kaffedrikken at bemærke, at kaffeen maa tjene til at dække den mangel paa kyndighed i mad- stel, som er den svageste side hos kvinderne. Denne drik alene skal erstatte den mangfoldighed af emner, som i en bedre hus- holdning giver maden smag og afveksling. Kaffedrikningen er vel snarere tiltaget end aftaget siden 1870. Vand drikkes ofte blandet med lidt sur melkevalle, der op- bevares fra sommeren. Den, som har raad til det, drikker gjerne sød melk om sommeren. I enkelte husholdninger benyttes kvas, en russisk drik, som tillaves af brændt rugmel og vand og er billig. Almindelig kage, gakko, tilberedes af rugmel og vand, der staar og surner; 7ljllO(7(?O gakko er «finnekage» bagt ved udgnidning med haanden af mel og kaffegrud og vand. Som brød bruges omskag(1r, sjelden grydekager. Naar fin11en slagter kreaturerne, tager han tarmene ud, og
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/205
Utseende