ELVEFlNNEH OG SKOLTEI–’INNER. l65 nedover mod elven. Rundt et stort aabent hul i isen gjøres der holdt, og alteret tilligemed alle de andre gudstjenstlige insignier placeres paa isen rundt hullet. Udenfor trænger menigheden paa, trods den bidende kulde, fremdeles med blottede hoveder. Med mange underlige tegn begynder nu popen i et rasende tempo, snart halvt læsende, snart halvt messende at opramse en mængde russiske bønner og bibelsteder, medens den ved hans side staaende klokker med monoton syngende røst nu og da svarer med ret kort recitativ. Af og til bøier samtlige sig dybt og gjør korsets tegn baade for pande og bryst. Denne oplæsen varer ca. 2O minutter, og det er længe at staa paa en plet i denne kulde; med de andre har det ingen nød; thi de har gode, varme pæske; men med gru maa man betragte daabskandida- terne, der kun iførte strømper, et lagen og et rødt skjærf om livet samt en nødvendig trøie staar og hakker tænder ved kan- ten af hullet. Endelig har popen lyst velsignelsen over vandet, han selv og menigheden toet“ sine hænder deri, og de lagen- klædte skikkelser styrtes hovedkulds idet iskolde, braadybe vand, medens en af de omstaaende holder hver enkelt af dem i de om livet bundne skjærf. Efter en 3 gange gjentagen forsvarlig dykning, der skulde synes at maatte tage fra- dem den lille rest af liv, de endnu efter den langvarige stillestaaen paa isen maatte have, hales de op, og daabsakten er forbi. Menighedslem- merne tor sine hænder endnu en gang mellem isstykkerne i det indviede daabsvand, popen er paa veien tilbage til kapellet, me- dens daabskandidaterne i fuldt sprang i1er op mod skoltebyen, hvor der i hytterne venter dem en varme som i et dampbad og vodka eller russisk brændevin. Daabsklæderne skal tørre paa kroppen. Denne daab er en soningshandling. Naar en i løbet af det forløbne halvaar har begaaet en eller flere større synder, der særlig tynger ham, afsoner han disse ved en saadan daabsakt. Syndserkjendelsen synes ikke altid at være synderlig dyb hos daabskandidaterne, at dømme efter det saare lidet bodfærdige, følelsesløse ansigtsudtryk, hvormed de staar og stirrer ned i det iskolde vand, og den saare omtaagede tilstand, hvori nogle af dem en times tid efter viser sig, en omtaagethed, der øiensynlig ikke skyldes saameget de udstaaede kuldegysninger, som den ved kunstige midler frembragte indre varme fra hytterne og vodkaen. Denne russiske daabsakt betragtes af de norske naboer ved grændsen som et interessant Skuespil og en anledning til mar- kedsløier, ikke som reIigiøs akt. De indfinder sig i flok og følge og medbringer eller bliver paa Stedet trakterede med brændevin. Et par timer efter ser man den samme skueplads fuld af ravende, drukne skikkelser
