l62 FINMARKENS AMT. De klæder sig gjerne i lyse farver og glitrende krimskrams. I sin vinterdragt er den russiske fin malerisk, og de er ogsaa allesammen meget praktisk klædt. I midten af april er byerne øde, alle flytter ud til sine fiskepladse. Hvert tredje aar bliver disse uddelt efter mængden af mennesker i familien. Saa fisker de til midten af juli, da beg-nder nomadelivet igjen. Slig tilbringer de sit liv iet stadigt kredsløb. Den 15de februar feirer de sin skytspatron, den hellige Tri- fons fest, gi-undlæggeren af Petschenga munkekloster i Petschenga- fjord, anlagt i Ivan den skrækkeliges tid. Omkring kirken ved Boris-Gleb boede der omtrent l29 skolte- fin11er (67 mænd, 62 kvinder) i l893. Det virker overraskende, naar man mellem løvet ser solen skinne paa kirkens kupler og kors, ser rusSeflaget vaie, medens lyden af klokker af vinden føres langt ind i Norge. Her er, foruden præstebolig og skole, en del smaa- huse. I de sidste aar har ogsaa en nordmand som russisk stats- borger nedsat sig som handelsmand her paa rusSisk omraade. Fra Elvenes ved Pasvikelvens udløb er der ca. 3 km. til kirken ved Boris-Gleb. Med elvebaad kan man ro op til kirken. Kirken er en større stadselig træbygning, beliggende paa en skogbevokset Odde ved Pasvikelvens vestlige bred, hvor Rusland ved grændseopgjøret i 1826 erholdt 3 til –l kvadratkilometer land omkring det gamle skoltefinkapel, der endnu staar igjen nær den nye kirke. Kapellet og kirken er indviet til helgenerne Boris og Gleb, efter russiske sagn to kongesønner, der for sin kristentros skyld paa en voldsom og grusom maade blev dræbte, den første gjennemboret, den anden halshugget, af deres ældre hedenske broder Svjataapaak, omkring aar 88O efter Kristus. Om hin første uanselige badstuelignende heIligdoms oprin- delse vides intet tilforladeligt; russerne antager i almindelighed at den er opført aar l579 af munken Trifon, der skal have været den første græsk-katholske misSionær i disse egne, og hvis ben nu hviler i Petschenga kirke paa russekysten. Boris-Glebs nuværende kirke er opført paa den russiske regjerings fora11– staltning, paabegyndt sommeren l872 og taget i brug høsten l874. Ved denne leilighed blev der af Boris-Glebs kapellani med omtrent l30 menighedslemmer, bestaaende af russiske skolte- finner ved Pasvikelven og norske skoltefinner af græsk-katholsk troeSbekjendelse i Neiden i Sydvaranger, dannet et nyt Sogne- kald med egen præst, medens den lille menighed før var et anneks under l’etschenga l1ovedkirke og betjentes af den der boende p1–æst, som nogle gange om aaret pleiede at besøge kapellet for at holde gudstjeneste. Kirken med den hosliggende præstegaard har kostet 32 OO0
