F1NNERNEs VANI)R1NGER OG RENENs BEITNING. 145 De fjeldfinner, som opholder sig i Karasjok om vinteren, har sine ren om sommeren endel paa Magerøen, de fleste syd- vest for bunden af Porsangerfjorden, hvor der gjætes hele som- meren, og atter andre igjen paa halvøen mellem Porsangerfjord og Laksefjord, hvor renen gaar fri om sommeren, medens fjeld- finnen holder til ved sjøen indtil september. Da faar han arbeide nok, naar renen begynder at drage sydover. Varanger fjeldfinner tilbringer vinteren paa fjeldene ved Vaggetem paa den norske side af sjøen og i de omliggende egne. De fleste skatter til Polmak. De flytter fra- sted til sted med sine hjorder paa tilsammen 15000 ren eller mere. Om sommeren drives de ud paa Varangerhalvøen, (ler, som omtalt, afstænges ved et langt gjærde, naar renerne er kommen ud paa halvøen, saa at de ikke kan slippe tilbage fra halvøen, før finnerne finder det beleiligt. I 50–aarene er, som før berørt, fra Mæskebotn eller bunden af Varangerfjorden til Skipagurra ved Tana opført et rengjærde, hvilket har været til nytte og bidraget til forøgelse af antallet af ren, som om sommeren har tilhold paa Varangerneset og om vinteren i Sydvaranger. Gjærdet har medvirket til at bevare de mosemarker, hvoraf dyrene skal leve om vinteren, idet gjærdet hindrer dem i før vinterenS komme at sprede sig over og ned- trampe vinterbeitesmarkerne. Ved gjærdet kan fjeldfinnerne om høsten samle sine hjorder, medens det paa de andre halvøer hænder, at dyrene i august, men især i oktober, der er rens- dyrenes parringstid, spreder sig udover de vide fjeldstrækninger og gaar uden bevogtning, hvorfor de let kan stjæles, især da de umærkede kalve. Gjærdet mellem Mæskebotn og Skipagurra er anslaaet til 10354 m.s (l65OO ale11s) længde, og der blev til samme af stor- thinget givet en bevilgning af 14000 kr., og til forlængelse af samme rengjærde i en strækning af 1694 m. (2 700 alen) bevil- gedes af Storthinget i 1874 et beløb af 3l20 kr. (ɔ: indbefattet materialiernes kostende). Gjærdet er høit bygget af pæle med paa-spigrede bord. Paa en dag i Oktober eller november maaned, eftersom sneen kommer tidligere eller senere, slippes renfiokken, der sommeren igjennem ha’r været spredt udover hele Varangerhalvøen, samlet gjennem gjærdet. Gjærdet hindrer, at hobe af ren mod deres eieres vilje paa egen haand søger indover paa de gamle russiske beitesmarker ved Enaresjøen og Saaledes bliver et let bytte for græn(lsebe- tjentene. Gjærdet gjør det muligt for finnerne at samle sine dyr om høsten og i samlet masse føre dem over paa vinterbeites- markerne i Sydvaranger. –Renlavmarkerne her er vistnok meget 10 – Finmarkens amt II.
