FINNERNES VANDRINGER OG RENENS BEITNING. l41 Laggo )ýargga, ɔ: neset mellem Altenfjord og Langfjord, har overalt ret gode beitesmarker, og paa flere steder har det god græsvækst, især i Talvikdalen og Baagnelvdalen; denne sidste be- søges dog neppe i myggetiden af rensdyr. Paa dette strøg an- tages, at å 50O rensdyr kan beite for sommeren. Neset mellem Langfjord og Øksfjord – .]oakko njargga – er en god beitesmark, men landtungen mellem Øksfjord og Bergs- fjord med dens fortsættelse Langfjord har lidet land egnet til opholdssted for ren. Landtungen er dækket af en sammenhæn- gende isbræ, (1e temmelig steile fjeldsider er tildels græs- bevoksede og, naar de er tilgjængelige, brugbare som beites- mark, men især i regnfulde somre har de fje1dfinner, som har taget ophold her, været udsatte for betydeligere rentab. Øen Silden, hvor hvert aar endel ren beiter, har godt-beitesland, og neset mellem Bergsfjord og Frakfjord – Segges njargga kaldet – har ypperlige beiter. Ogsaa den sydligste eller rettere vestligste spids af amtet, Silvik njargga, har nogenlunde god beitesmark. . Strækningen fra Langfjord eller Alteidet vestover til Bryn- ilden med Si1den vil kunne afgive sommerbeite for 5000 rensdyr. Ved anb1–ingelse af gjærde over Alteidet vilde Joakko njargga med alt vestenfor beliggende land være afstængt fra i11dlandet. Slff67’)l6 er skikket som sommeropholdssted for fjeldfinnerne, skjønt der kun græsser 50O ren. Øens midtparti og tildels den østlige del er bratlændt, hvorimod den vestlige del er velskikket for rensdyrenes trivsel. Øens dalfører er græsbevoksede, ligesaa hele den vestlige og mere fladlændte del. 2000 ren vil kunne beite om sommeren paa Stjernø. Seilands øverste del dækkes af en Sammenhængende isbræ, hvor nogle faa af øens høieste toppe titter frem lig stenrøse; øen har ikke ubetydeligt, ret godt beitesland. Navnlig den sydlige og delvis ogsaa den østlige del af øen har fortrinlig bei- tesmark, den vestlige og tildels nordsiden med dens steile fjeldsider er ikke overalt tilgjængelig. 3000 til 35OO ren an- tages at kunne beite paa Seiland. 1S))ierta njargga eller neset mellem Porsangerfjord og Laksefjord har langs dets vestre side oppe ved Børselv, navnlig mellem Ai1egaselv og Vieksavuobme, lidt renlav, medens størstedelen af dette nes er uden vegetation og ligesom stenlagt. Selv dal- føreme er fattige paa græs, idet marken for det meste er dækket med lyng. Der er en mængde fjeldvande; 4000 til 5000 ren antages om sommeren at kunne beite paa dette nes. Paa ö’orga1§ njargga er eidet mellem Bækkarfjord og Langfjord lËZs mil bredt. Fra dette eid udover til Hopseidet er ret god bei- tesma-rk, men den del af neset, der er nordenfor Hopseidet,
