GR1‘’ENDSESP.’ERRINGE–N AF l8ð2 OG DENS FØI‘GER. l33 lang og besværlig og saa fattig paa renbeite, at de norske finner ikke vilde k11nne benytte den som aarlig renvei. Denne adkomst er heller ikke bleven benyttet Da de norske finner ikke havde farbar vei til Sverige, kunde de ikke søge vinterbeite der, saalænge de var norske undersaatter og opholdt sig i Norge. Karesuando havde derhos liden plads for et større antal vinterbeitende rensdyr end de, som var der. Imidlertid begyndte koutokeinofi11ner efterhaanden mere og mere at søge ud af landet til Sverige efter at have taget udflyt- ningsattest i Norge. “ Enkelte finners udvandring til Sverige var pro forma for at undgaa kommuneskatten. De førte om sommeren sine ren til Tromsø amts nordligste del og om høsten tilbage til Koutokeino, og havde vistnok aldrig havt sin hjord inde paa svensk omraade Men i det hele har udvandringen været beg-rundet i ind- skrænkningen i beitesmarkerne ved grændsespærringen. Som nor- ske finner kunde de ikke søge ind i Finland, medens de, naar de var blevne svenske undersaatter, som regel havde adgang til at søge fra Sverige ind til Finlands rige beitesmarker om vinteren med sine ren, samtidig som de om sommeren med de øvrige svenske finner søgte beite i Tromsø amt. Fordelene ved udvandringen var saaledes væsentlige. Heri indtraadte en forandring fra 1ste september 1889. Da Finland i 1809 afstodes af Sverige til Rusland, blev de nomadiserende finners grændseoverskridelser mellem Sverige og Finland ikke berørt. Beitning af ren fra Sverige blev fremdeles taalt i Finland. De finske fastboende i Enontekis klagede over den skade, som svenske rensdyr foraar-sagede der. I 1880 fremkom fra den russiske minister i Stockholm fore- spørgsel til ministeren for de udenrigske anliggender, om de den- gang forenede riger Norge og Sverige vilde underhandle om en overenskomst, hvorefter svenske og norske –finner fra Karesuando og Koutokeino under visse Vilkaar kunde lade sine rensdyr beite i Enontekis mod, at finner fra finsk Enontekis kunde beite med sine ren i visse angivne egne af Sverige og Norge. Den norske regjering antog, at“ distrikterne i Tromsø amt vilde med misnøie se iværksat en saadan overenskomst, samt at man endnu ventede paa en tilfredsstillende ordning mellem Norge og Sverige, saa at man ikke –vovede at tilraade forslagene fra russisk side. “ Ved keiserlige kundgjørelser, udfærdigede ennem Finlands senat, daterede 20de juni 1888 og 22de august 1888, blev det derpaa forbudt svenske reneiere fra 1ste september 1889 at komme med renhjorder ind i flnlandsk Lappmarken, dog saaledes,
