I 08 F1NMAR1(ENs AMT. Først hjemsøges hjorden af rovdyr, af hvilke ulven er værst. Er ulven rigtig sulten, skyr den intet, ikke engang skud med løst krudt, men ellers holder den sig paa afstand og lurer paa bekvem anledning Naar ulve11 mærkes, bliver der uro i leiren. Huudene farer pludselig op og sætter gjøende afsted. Rensdyrene slaar sig først sammen i en tæt klynge og farer saa raadvilde hid og did, til de faar veir af rovdyrene; da stryger de afsted i stær- l(este sprang, helst imod vinden, fulgt af ulvene, der søger at sprænge hjorden for derpaa to og to at angribe de enkelte dyr. Nu gjælder det for vogterne at være rappe; den ene iler med hundene efter hjorden, den anden paa ski til teltet for at varsle alle i teltet med raabet: „« G–umpe læ bot-S–uin.‘» Ulven er over hjorden! Den anden vogter med hundene værger hjorden saa godt som muligt, og hundene gjør, hvad de formaar, dels ved at holde hjorden sammen, dels ved at angribe ulven. Er sneen dyb, kan det hæ11de, at finnen paa ski indhenter ulven, og naar han først kommer den paa siden, giver han den tvers over korsryggen, som er ulvens svageste punkt, et slag med skistaven, der lemlæster den saa, at den bliver siddende i sneen med gabende kjæft. Andre uheld eller ulykker, som kan ramme renen er klubbe- syge eller klovsyge og renpest, hvilke sygdomme er omtaltei Tromsø amts beskrivelse (bind I, pag. 239–-4(l). Af sygdomme har klovsygen og renpesten foraarsaget stor skade i Finmarken og svensk Lappland. Klubbesyge eller klovs“yge har optraadt især i Karasjok omkring Gaissafjeldene og længere vestover mod Koutokeino; den er ond- artet og har i aarene l894, 95 og må optraadt voldsomt og for- aarsaget store tab. Ved klovsygen svulmer den angrebne fod op nedentil og faar udseende af en klubbe; den benæv11es derfor af reneierne P–.§lubbo» (d. v. s. hævelse eller l)etændelse i partiet om klovene); den siges at være ført over grændsen fra Sverige Sygdommen optræder værst om høsten, naar dyrene er komne tilbage fra kysten. ’ “ Klovsygen er smitsom og i høi grad dødelig. Renens klovsyge er en ægte klovbrandbyld svarende til hestens og kvægets klovbrandbyld; dog synes 1’G1le1lS brandbyld til sine tider at kunne antage en særdeles smitsom og ondartet karakter. Ved tællingen i ill-l9()–ill var Karasjok renbestand l8000 ren, medens den ved optællingen høsten l896 var svunden ind til 12–l8000 stykker. Klubbesygen har sikkert været den væsentligste grund til den betydelige nedgang af den tamme ren- bestand.
