NATURLIG BEsxAFFENHEn. 79 forrettende præst ogsaa at overtage bestyrelsen af provstiets andet præstekald, der ligeledes indbefattede tre kirkesogn i vest for Vadsø præstegjeld, nemlig Tanen paa begge sider af Tana samt paa begge sider af Tanafjorden; hovedsognet Lebesby paa begge sider af Lakseelven, annekset Kjøllefjord ude ved havet. Vestfinmarken inddeltes i 7 thinglag, nemlig Koutokeino og Avjovarre, Alten, Loppen, Hasvig, Hammerfest, Maasø og Kjelvig. Østfinmarken inddeltes i 4 thinglag, nemlig Kjøllefjord, ’I’anen, Vadsø og Vardø (ca. 1798). Der var i begyndelsen af det 19de aarhundrede ingen læge i det egentlige Finmarken. Ved resolution af 3dje juli 1826 bestemtes, at Østfinmarken skulde udgjøre et eget lægedistrikt. Natur-lig beskaffen-1hed. Landskabernes karakter-. En almindelig karakteristik af landskaberne i det vidtstrakte Finmarkens amt kan ikke godt gives; dertil arter landet sig saa forskjelligt. Yderst mod havet, hvor kysten er høi og klippefuld, og hvor den har været udsat for Ishavets angreb i aartusender, er kysten ofte forreven med styrtninger og steile forbjerge; nøgne fjeldsider hænger ud over havet, og paa sine steder har dette udarbeidet trange keiler, huler og besynderlig formede isolerede klipper. De største øer ligger i den vestlige del af Finmarkens amt og derhos i den allerøstligste del, syd for Varangerfjorden. Hele kysten fra Porsangerfjorden til Varangerf;jorden er aaben, og de faa øer, som ligger her, er smaa. ImelIem de store øer i Vestfinmarken aabner sig vide, veir- haarde sunde med goldt, skogløst land paa siderne, hvilket land ofte er høit; og sundene igjen fører ind til fjorde, af hvilke i Vestfinmarken Altenfforden er den største. Kyststrækningen øst for Magerø og til Varangerj)orden bestaar, naar enkelte mindre øer undtages, blot af fastland, gjennemskaaret af tre betydelige fjorde, .Porsangerjjord, Laksejjord og Tana[jord,‘ medens der østlig i Sydvaranger atter er en skjærgaard med sunde og trangere fjorde. Da1ene, som ofte ikke er saa udprægede og dybt udmeislede som i det sydlige Nor-ge, fører op mod Finmarkens indland, som i det hele er lavt.
