BELIGGENI“IED, INDDELING OG GR‘“ENDSER. 75 bemeldte grændselinje fra norsk side af, paa grund af haand- l1ævelsen af hans kongelige majestæts høihed og sikre traditioner at have mod havsiden sin standpunkt ved Henøerne eller Karls- gamsodden. Paa den lille Henø findes rudera af 3 steenstøtter. Efter traditionen skal den vestre støtte betyde Norge, den østre Rus- land og den søndre Sverige. Op til lands gjøres fremdeles fra vor side af prætention paa Nordfjeldene imod den russiske Lap- mark, altsaa langt videre end den paa jutitsraad Carl Pontoppi- dans kart afmærkede strækning for fællesdistrikter: Neiden, Pasvik og Peisen. Til Nordfjeldene regnes de lappebyer: Søndergield, Notjaur, Trinins, Gardejok, Manamos og Mahnos.» Rathke Skriveri 1802: «Det var upaatvivlelig til megen Fordeel, saavel hvad Skov og Græsning angaaer, som for mere bestemte Grændsemærker, om Grændserne kunde b1ive, som de angives paa Oartet over Dannemark, Norge og Sverrige af Pontoppidan, og ligeledes paa Cartet over det nordlige Norge, nemlig at Søen Indiager (Enare) og Mudkie Fjeldene (Muotke, eidet mellem Fiskerøen og fastlan- det) med Fiskerøen var Grændseskjel; de russiske Oarter afvige herfra ved at antage en flod, som de kalde Paiss, hvis Løb fra Indiager Søen synes vise, at derved menes Pasvig Elv, til Grændse. Denne Sag er maaske ikke ganske ligegyldig, og ved lykkelige Omstændigheder lod den sig maaske forandre derhen, at isteden for Pasvig Peitsens Elv forblev Grændsen og Neiden og Pasvigs betydelige Skovegne gaves Norge tilbage.» Leopold von Bueh skriver i 1807: «Man kan undre sig over, at ikke Vardø, kysten og hele Finmarken er en russisk provins. Og naar det ikke er det, saa har man derfor alene at takke den lille fæstning Vardøhus og dens kaptein og dens løitnant og be- sætning paa omtrent 20 mand, thi det er et fast og bestemt dansk etablissement ved Finmarkens yderste punkt, og det bin- der landet fast til den øvrige del af staten. Handelen med mel drager sig over paa russiske hænder. Og russerne vilde ved kysten faa fuldstændig overhaand og lidt efter lidt løse alle ældre politiske baand og knytte nye, hvis ikke Var-døhus var der. Russerne vilde paa den øde kyst bygge boliger for somme- ren under sit fiskeri, derpaa sætte sig yderligere fast uden at komme mindre i forbindelse med Arkangels kyster. Handel, religion, jurisdiktion vilde kalde dem tilbage til det gamle land,. slægtninge, venner og nationalbaaud. Og til at erobre igjen det, som er mistet, hjælper ingen V i W l ä I N l I i A N l
