7’96 FINMARKENS AMT. fiskere klagede ogsaa over, at russerne drev op agnprisen og tryk- kede fiskeprisen, at de fyldte op havnen og paa gnmd af sine uforsvarlige fortøiningsredskaber gjorde denne usikker. Det blev da i lov af 3dje august 1897 bestemt i §§ 1, 2, 45 og 46: – § 1. Ret til at drive fiske paa norsk sjeterritorium langs Finmarkens kyst er udelukkende forbeholdt norske statsborgere paa norske baade eller fartøier. § 2. Ved norske baade og farteier forstaaes i denne lov saadanne, der udelukkende eies af norske statsborgere. § 45. Norsk statsborger har indtil videre adgang til at an- tage udlænding til som lotfisker, leiekarl eller dreng at deltage i fiske paa norsk baad eller fartøi under her i riget bosiddende norsk statsborger som høvedsmand eller fører mod erlæggelse af en afgift af 1O kr. for hver fremmed fisker. Dog skal mindst halvdelen eller paa tremandsbaade mindst en af besætningen være norsk statsborger. Afgiften kan fordres erlagt, forinden flsket tager sin begyn- delse. Er der af afgiftens opkræver givet henstand med erlæg- gelsen, kan den inddrives ved udpantning. Den tilfalder fattig- kassen i det herred eller den by, hvor baadens eller fartøiets eier hører hjemme. Vedkommende baad eller fartøi med redskab hefter for afgiftens rigtige erlæggelse. § 46. Den i §§ l og 45 norske statsborgere hjemlede ret skal paa samme Vilkaar ogsaa kunne udøves af andre landets indvaanere, der ved attest fra vedkommende lensmand godtgjør ved denne lovs ikrafttræden at have havt fast boligi landet i de sidst forlebne 12 maaneder. Det vil sees, at fra 1897 til l898 aftog de fremmede fiskere, russere og kvæner, fra 420 til 150, hvilket vistnok viser, at man har drevet fiske ved omgaaelse af loven. Den almindelige handel i kjøbstæder og ladesteder er ord- net ved lov om handelen af 8de august 1842. Lovens § 34 be- stemmer: I Nordland og Finmarken skal den for disse distrikter særskilt gjældende handelslovgivning og den almindelige handels- lov anvendes ved siden af hinanden saaledes, at tilstedeligheden af varesalg og varekjøb bedømmes efter den lov, som hjemler den frieste omsætning. Lov af 22de juni 1863 indeholder forandringer i den om handelen i Finmarken gjældende lovgivning saaledes, at handels- breve med ret til landhandel udstedes af fogden. Lov af 26de mai 1866 om udvi(lelse af handelsfriheden paa landet bestemmer, at handelsbrevet giver indehaveren ret til at forskrive de varer, med hvilke han agter at handle, fra udlandet, og bestemmer
