786 FINMARKENS AMT. lyst, at russere fra Arkangel havde for 3 aar siden begyndt at fiske udenfor Vardø. Det første aar var der 40, det andet 15O, det tredje 3O baade, 4 mand paa hver baad. Herfor skal de have givet den norske øvrighed som en tiende noget lidet. Amtmand Kjeldsen gav russerne tilladelse til at fortsætte fisket paa betingelse af, at de for hver udrorsbaad betalte 3 mark dansk, og at de med sine fiskeredskaber ei kom landet nærmere end paa en mils distanee. Denne midlertidige ordning blev approberet- ved reskript af 10dé februar ]747. De russiske fiskere holdt sig imidlertid ikke bestemmelserne efterrettelige; der kom besværinger, og reskriptet udtaler, at kon- gen ved sin minister paa vedkommende steder vilde gjøre fore- Stilling Russerne omtales som dygtige og flittige fiskere, og den han- del, de drev ved kjøb af fisk og Salg af mel og taugværk, var fordelagtig baade for russerne og de norske fiskere, men den privilegerede handel yndede den ikke. Efter en af professor John Erichsen i 1772 affattet betænk- ning («Budstikken» 1824, –pag. 585) har den danske styrelse hen- vendt sig til det russiske hof, og fra russisk side blev g;jentagende lovet og virkelig givet strenge forbud mod russernes ulovlige fiske paa Norge Ikke destomindre drev russerne i de følgende aartier betydeligt fiske langs Finmarkens kyst. Om dette fiske heder det, at det har været Finmarkens egen befolkning til ulempe. Ialfald sagde oktroihandelens kjøbmænd saa, om end den norske befolkning i sin almindelighed havde en anden mening. I Pontoppidans finmarkske ma-gaZin heder i en indberetning fra en af ha-ndelens kjøbmænd i 177O, at russerne ved Vadsø bespænde fiskeriet med sine linesæt11inger, at deres uorden til fornærmelse for den kongelige handel tager aarlig til baade paa sjøen og paa landet; med sine store og svære fiskeredskaber be- spænder de indløbet for fisken til landet fra Vardø til Nordkap og betager derved almuen, som ikke kan have saa kostbare red- Skaber, deres fiskeri. De kjøbte ogsaa fisk op, og bød dobbelt saa meget som takSten var i oktroien. Det oplyses, at der paa thing- stederne var oplæSt en skrivelse fra hendes keiserlige majestæt, hvorved undersaatterne i Arkangels guvernement forbødes at ind- finde sig i Finmarke11. Paa grund af klager over russernes fiske paalagde kancelliet 1ste juni 177l amtmanden i Finmarken at forbyde indvaanerne at huse de russere, som kom for at fiske, og han skulde paa en alvorlig, men lemfældig maade overtyde russerne om følger-ne af deres mod udgangne forbud stridende forhold. Russerne fortsatte dog i de følgende aar fisket i Finmarken i stor ud- Strækni11g.
