I 78O FmMAm(ENs AMT.““ del fortrængt af Vologdamelet. Dette mel føres til Arkangel paa tømmerflaader, og pomorerne reiser først til Arkangel, hvor de forsyner sig med mel, og seiler saa til Norge. Murmanskystens befolkning nyder det privilegium at kunne indføre fisk i alle former toldfrit. Dette privilegium er bevilget indbyggerne i det nordlige Rusland for lettere at faa folk til at bosætte sig der og som en opmuntring til samhandel med frem- mede lande. Til Rusland kan ikke norske undersaatter drive eksport uden at erlægge visse afgifter (skibsafgift), som russerne er fritaget for, men russerne kan afsætte sit mel toldfrit og kjøbe op fisk i Fin- marken uden at svare afgift. – For de norske fiskere er denne handel fordelagtig og ogsaa for pomorerne, men for de norske handelsmænd er den det ikke, og ligesaa finder handelsmændene i Astrakan, at den skader silde- handelen, og paa et møde har de henstillet til regjeringen at indføre told paa fremmede iiskevarer, som indføres til Arkangel; thi den toldfrie import af fiskevarer, som indføres til Arkangel, er til hinder for den russiske fiskerindustris udvikling i det hele og sildeindustrien i særdeleshed. Det er i den saakaldte makketid eller tiden fra 15de juni til 3Ote september, at pomorerne har tilladelse til at handle paa fiskeværene (lov af 3dje juni 1874), og de kan tilbytte sig raa og saltet-fisk mod penge, mel, gryn, korn, jern, hamp, fiskered- skaber, seildug, tjære, taugværk og træmaterialier. Midt om som- meren er fisken som nævnt udsat for at ødelægges af makk, idet to arter af spyfluer lægger sine eg i fisken. Det er da fordelagtigt, at fisken saltes, og russerne salter fisken direkte i sine skibe. Paa denne tid vilde det være vanskeligt at faa iisken afsat til andre end russerne. Hele Varangerfjord og egnene længere vestover fisker Sei om sommeren, og seien sælges væsentligst til russerne, der kan byde høiere priser end nordmændene. Russehandelen bringer kontanter og det mel, hvoraf mennesker og delvis kreaturer skal leve vin- teren igjen11em. Handelen er delvis en byttehandel. De varer, som russerne sælger, er ovenfor nævnt. Grynene er havregryn. Trælasten er uhøvlede planker, bord og tømmer samt ved. Det er i regelen de daarlige trævarer, som kommer til Finmarken. Den gode træ- last gaar fra Arkangel til England. I Finmarken byttes ofte trælasten med liverpoolsalt. Byttehandelen med mel og fisk foregaar dels efter pu(], dels efter vog (som er 36 pund eller nær 18 kg.) eller efter vegt, som er 2O kg. 1 pud er lidt over 16 kg.(16.38), eller 5 pud er nær 82 kg. “
