HUSFLID os INDUSTRI. 745 dien, saa dette synes neppe at være grunden til, at baadbyggeriet ligger nede. Amtets baadbyggere har ikke holdt skridt med de nordlandske, der leverer gode, vakre og billige baade, og man kjøber baadene billigere fra Nordland. Flikning af baade udføres i alle herreder dels af hvermand selv, dels af mere øvede folk. Skibsbyggeri er der ikke. Finnerne i Tanadalføret har i senere aar begyndt at bygge sjøbaade, otringer, som kan bruges ved finmarksfisket. Sjøbaade ser man saa langt oppe i Tana som ved Seida, hvor befolkningen deltager i finmarksfisket i egne baade. For baadbyggeriet maatte Sydvarangers skogs kunne afgive tilstrækkeligt mat-eriale, og da fiskeriet kræver flere og flere baade, maatte de kunne finde afsætning, naar de blev godt forar- beidede. Til Finmarken indføres aarlig flere hundrede baade fra Nord- land. Nybyggere fra bygder, hvor folk har færdighed i at be- nytte baade kniven og øksen, burde lære fra sig den kunst at bygge gode baade, hvad der vistnok vilde lønne sig, da der er mange ledige timer, da hverken jordbruget eller fiskeriet lægger beslag paa arbeidskraften. Tarebrændingen maatte ved kysten kunne blive en for Fin- marken vigtig indtægtskilde, da der er rigelig tilgang paa tare, og der “behøves til denne bedrift ikke særlig indsigt. Der er gjort nogle forsøg med godt resultat. Prisen er ti-8.5 øre pr. kg. aske, og denne kjøbes af jod- fabrikerne, hvoraf der er 6 i tallet, nem1ig: 1 paa Askøen, 1 i Bergen, l i Hillevaag, l iKristiansund, 1 paa Skaalevikneset og l i Trondhjem. ’ Til brænding af tareaske anvendes den tare, som kaldes hestetare; den kaldes ogsaa tangletare, paa Vestlandet skraame eller gla-9tare; dens latinske navn er laminaria digitata. Andre tang- arter, saasom blokketang etc., bør ikke bruges. Taren, særlig drivtaren, bør, naar den bringes paa land til tørring, være frisk og ikke have ligget saa længe, at den er be- gyndt at gaa i forraadne1se. Taren tørres helst paa fjeldgrund eller sandfri mark. I uveir samles taren sammen i saater, hvilke, saa snart veiret tillader det, igjen spredes til tørring, da ellers dyngen gaar i forraadnelse Drivtaren bør være fri for sandkorn, og taren bør aldrig tørres paa sandholdig jord. Ved brændingen antændes først nogle spaan, der lidt efter lidt dækkes med tør tare. Man passer paa, at flammen ikke faar slaa ud. Efterhaanden kan man dække med halvtør tare og til- slut med vaad tare. I en dynge brændes 700–1000 kg. tare, der giver 150–200 kg. aske, som bestaar af sammensintrede
