Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/721

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

708 FINMARKENS AMT. viser. Hvalrosfangsten var vigtigst; dog udrustedes st1mdom far- tøier fortrinsvis til dunsamling og renskytteri, og disse gik da sæd- vanlig kun til Beeren-Eiland, hvorimod hvalrossene fornemmelig søgtes paa sydvestkysten af SpitZbergen. Det første fartøi, som gik paa kobbefangst til Jan Mayen, forliste. Fra l822 begyndte man jevnlig at foretage vinterekspedi- tioner, idet en del af mandskabet blev tilbage paa SpitZbergen om høsten og det følgende aar afhentedes tilligemed udbyt-tet. Om vinteren jagede de rensdyr og bjørn og fangede ræv og kunde tidlig om vaaren begynde paa hvalrosfangsten. Enkelte af disse fartøier gjorde selv ingen fangst, men bragte hjem fangst, der var gjort af vinterekspeditioner. Nogle fangst- fartøier gjorde 2 fangstture i et aar. 0vervintringer paa Beeren-Eiland og SpitZbergen fandt tid- ligere sted, dels frivillige, dels ufrivillige. I l823 overvintrede 16 mand fra Hamn1erfest i Kry(lsbugten paa SpitZbergen; næste aar atter 16, hvoraf de 3 omkom. Af en vinterekspedition fra samme by i 1825 omkom 5 mand af mangel paa fødemidler og af skjørbug. Fra samme by overvintrede’i 1825 og l828 26 fangst- mænd paa Beeren-Eiland. Det første aar var fangsten god, 677 hvalros, 30 blaarævskind, noget dun og 3 isbjørnhuder, det andet aar mindre. Fra samme by landsattes paa Beeren-Eiland 7 mand for at drive fangst der i vinteren l829. Den følgende sommer afhentedes de i god behold og havde en fangst af l23 hvalros. Vinteren 1848–49 omkom skipper Bakken af Hammerfest med 7 mand i Sørfjorden paa SpitZbergen, sandsynligvis af hunger. Saavidt vides, var skibet frosset inde om høsten. Fra Tromsø og Hammerfest er i aarenes løb talrige fangst- fartøier forliste. Oftest er dog mandskaberne blevet reddede. Snart bliver fartøierne fastskruet i isen og knust. Mandskaberne ombord i fangstbaaden forlader da vraget, og gjennem sprækker og’ revner i ismasserne søger de frem til aabent vand. Fra l844 til 1864 er 24 skibe forliste eller indefrosne paa SpitZbergen, deraf 11 fra Hammerfest, l fra Alten, 1 fra Lyngen, l fra Balsfjorden og 1O fra Tromsø. Af besætningerne omkom tilsammen 14 mand, deraf 2 under selve forlisene og 12 under overvintringen. I samme tidsrum omkom 4 mand, der med en fangstbaad var udsendt fra et tromsøskib. Maaske er baaden kantret af en hvalros. Fra Hammerfest udrustedes i de første 10 aar 1821–30, efterat ishavsfarten var begyndt, ialt 73 skibe paa 1413 kom- mercelæster med tilsammen 773 mand. I løbet af de 5 aar 183O–34 udrustedes, skriver Siljestrøm, til ishavsfangst fra Hammerfest tilsammen, efter officielle opgaver 64 fartøier af l25O læsters drægtighed og 645 mands besætningÏ