692 FINMARKENS AMTo Hærværket var værst i guanofabriken, idet.denne laa nær- mest paa den vei, ugjerningsmændene kom. Piben blev nedrevet med kjættinger, bjælkerne var over- hugget, saa taget delvis var faldt ind. Væggene stødtes ind. Vandstandsglasset var slaaet istykker, saa dampen strømmede ud. Hærværket var foregaaet med største brutalitet, idet de ikke ind- skrænkede sig til at ødelægge de vigtigere dele paa maskineriet, men hvert enkelt tandhjul var gjort ubrugeligt, idet en eller flere tænder var slaaet af paa hvert hjul, enten nu dette var skeet med slægge eller spet, og det var ikke alene maskindelene, men ogsaa enkelte dele af jerngelænderet, krandse omkring kjedlerne o. s. v., som var slaaet itu. Dette kunde iagttages hele som- meren, da guanofabriken ikke mere kom igang. Det blev oplyst under forhøret, at kjedlerne blev rullet ned i fjæren, og at ned- rivningen af skorstenen foregik under hurraraab. Kun nogle faa af de 1 500, som havde været med paa hær- værket og optøierne, blev straffet, og straffen var mild; de blev ikke sat under tiltale for oprør, men for hærværk, og desuden fandt lagretten, som bestod af folk fra Finmarken, at der var særdeles formildende omstændigheder for dem allesammen. 3 blev dømt til 2O dages fængsel paa vand og brød. I paa 15 dage, 4 paa 10 dage og 2 blev dømt til 8O kroners bod. 6 af dem, mod hvem der var reist tiltale, tilkjendtes erstat- ning fra 800–14O kr. for ve1færdstab og reiseomkostninger og tildels for udholdt varetægt. Det blev oplyst af statsadvokaten, at baade rigsadvokaten og han selv havde virket for hvalfredningen. Flere af de tiltalte negtede sin deltagelse. Som eksempel paa behandlingen af sagen kan nævnes dette 11ddrag af refe- raterne: – Tiltalte nr. 6, Kristian D. Knudsen Dyrstad, paastod intet at have gjort; han reiste paa land ved 11–tiden om aftenen. Han og kameraterne var enige om ikke at deltage; der vilde komme «efterdøn11inger» efter en saadan handling (høvedSmanden var den eneste, som sagde, at man burde være med; denne skal ogsaa have deltaget og var skyldig i tyveri, men kom sig over til Amerika). Da tiltalte kom paa land, var arbeidet i fuld gang. 0pfordret til at deltage undskyldte han sig med, at han havde saa ondt i fingrene, at han intet kunde gjøre; han havde nemlig i et slagsmaal faaet begge tommelfingrene bidt fordærvet. Han stod og saa paa, at en del af folkemassen med et taug forg:jæves forsøgte at rive ud en del af en væg. gav dem da raad og vei- le(lning, om hvor de skulde stille sig og trække for at faa den ned. Det var hele hans brøde. Det blev vidnefaSt oplyst, at han kommanderede ved ned-
