HvA1. os I–IVALFANGST. 689 Den svenske fiskeriintendant, G. von Yhlen, har oplyst, at der hersker den samme mening om hvalfangstens skadelighed blandt svenske fiskere som blandt norske. Da hvalfangst ikke drives af svenske undersaatter, og saaledes ingen svenske interesser Skades ved et forbud mod denne bedrift, har lovgivningsmyndig- heden i Sverige bøiet sig for den blandt fiskerne raadende opinion og i aaret 1885 udfærdiget forbud mod fangst af hval. Fiskeri- intendantens opfatning var den, at hvalfangsten ikke øvede den skadelige indflydelse paa fiskerierne, som af almuen antaget. Fra 1886 begyndte bestræbelserne at gaa ud paa ganske at fordrive hvalfangerne fra Finmarken og Tromsø amt; i‘dette sidste amt var der anlagt et etablissement i 1886 paa Skaarøen, omkring 10 mil nordenfor Tromsø. 1887 udtalte de fleste af amtets ordførere sig for fredning af hval i Finmarkens amt fra 1ste april til 31te august, hvilket var ensbetydende med et forbud mod hvalfangst.. I 1889, da hvalfangsten havde udviklet sig til en forholdsvis betydelig bedrift, foretog G. O. Sars atter undersøgelser i Fin- marken, og efter at have gjennemgaaet fiskernes klager ytrede han, at de fremførte paastande om hvalfangstens skadelige ind- flydelse paa fiskerierne ikke var begrundede. Men da hvalerne inden ikke ret lang tid vilde blive udryddede eller fordrevne fra vor kyst, var der hensyn at tage til hvalfangstens bevarelse for efterslægten, og dette var det væsentligste hensyn, naar der var tale om indskrænkning i hvalbedriften. Tidligere tiders hvalfangst viser, at en betydelig hvalfangst kan afhøste mange fangstfelter, og flere hvalarters bestand er aftaget ganske betydelig Hvalfangsten ved Norges nordlige kyster synes i nogen grad at have forringet fangstfeltets kvalitet, særlig for blaahvalens vedkommende Om fare for fuldstændig udryddelse er der neppe tale. For de vandrende hvaldyr, f. eks. blaahval og seihval, muligens ogsaa knølhval, kan der kun blive tale om en forjagen eller udry(ldelse fra et fangstfelt. Fiskernes klager indeholdt stærke udtryk om hvalfang- Stens skadelighed og fordringer om forbu(l; de argumenter, som forsøgteS fremførte, var forskjellige og ikke indskrænket til den gamle paastand om, at hvalen jog iisken ind og vog- tede paa den. 3Ote januar 189() nedsattes en hvalkomite til 1lHd(’‘1’SOgOlSOl’ angaaende Spørgsmaalet om en lovbestemt fredningstid for hval. Den fandt de mod hvalfangsten fremførte paastande uberet- tigede, og samtlige k011llt(?(ÐIlS medlemmer kom til det resultat, at fredning af hval hverken paakræve(les af hensyn til fiSkerierne eller af hensyn til hvalbestan(lens bevarelse. Fra 1889–9–5 var der gode lod(lefiskerier i Finmarke11, saa -14 – Finmarkens amt.
