674 F1NMARKENS Au-r. favne kjetting, maatte sætte maskinen i fuld fart forover og endda havde vanskeligt for at blive liggende paa samme sted. I slidsomt og lidet appetitligt arbeide tilbragte de 6 a 7 maa- neder i denne ugjæstmilde natur og fik intet af hjemmets sommer. Naar disse folk fra Slagen, Tønsberg og Sandefjord vendte til- bage til sine hjem, kom de med høststormene og regnskyllene. De fortsætter dog sin bedrift, men udenfor Norges grændser. Naar man havde dyret for baugen, fastgordes det med kjet- tinger i snuden eller om halen, efter omstændighederne, og slæbtes tillands enten af fangstfartøiet eller af en særskilt slæbebaad. Havde man godt og vel faaet hvalen frem, sattes den saa høit som muligt paa land ved høivande, saa at den ved indtræ- dende fjære laa ganske tør. Saa begyndte afspækningen, hvilket udførtes af de saakaldte «flendsere», iførte lange sjøstøvler og fuldt oljehyre. De steg op paa hvalen, og med store, skarpe knive paa træskafter skar de løs brede remser af spæk. I disse spæk- remser hagedes der en krog, fastgjort til en kjetting. Denne var anbragt paa et spil eller winch og trak spækstykkerne, efter- som flendserne skar dem løs, efter en træbro op i trankogeriet, hvor de kolossale trankjedler laa. Før spækket faldt i kjedleme, maatte det passere en svær, bred og tung faldkniv, der hakkede det i passende stykker. Spækket dampsmeltedes i jernkjedlerne, der var 11 fod høie med en diameter af 6 fod, og som tog omkring 70 tønder. Gje11– nem et rør ved bunden af beholderen førtes dampen fra kjedlen direkte paa spækket. Efter 6 timers forløb var spækket smeltet, hvorpaa tranen stod i 4–5 timer for at klarne. Den tappedes derefter af gjennem kraner i store beholdere paa en halvtredje hundrede tønder. Efter et døgns forløb overførtes den paa tønde1– eller foustager, almindeligst parafinfade. Graksen eller det med ti-an gjennemtrukne bundfald tømtes gjennem en bundkran; efter at have skudt den igjenværende ti-an tørredes den og brugtes til brændsel. Af kjødet udkogtes tranen i egne gryder paa 5–-6 tønder. Af hver kogning afskummedes fra 20 liter til l.5 hl. tran efter fedmen. Ved guanofabrikerne dampkogtes saa kjødet i stærke, damptætte jernkjedler. Benene solgtes til gjødning og betaltes med 7–-l2 kr. pr. skp. (16O kg.). Endel gik til guanofabrikern-e, endel til de komiske gjødningsfabriker. Bar(lerne rensedes først for alt kjød, vaskedes derpaa i soda, tørre-des og pressedes i bundter paa 75 kg. I HjGnne1ns11it giver: en blaahval . . . 90 hl. ti-an og 250 kg. barder, Þ– finhval . . l3O –»– l25 –:–-
