Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/678

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

I–IVAL OG I–IVALFANGST. 665 At spitZbergenfisket fremdeles fortsattes kan sluttes deraf, at i mai 1747 blev 3O hollandske og 3 engelske skibe vrag under en storm ved SpitZbergen. I tidsrummet 1669 til 1769 udrustedes alene fra hollandske havne 14167 fartøier. I det 18de aarhundredes sidste halvdel blev udrustet følgende antal skibe: Storbritannien Holland Tyskland 175O–59. . . 556 1679 2l5 176O–69 . . . 459 162O 25O 177O–79 . . . 741 l337 459 Den ældre fangst har tildels foregaaet nær Norge, saa at det har lønnet sig at drive den fra Norge. I midten af det l8de aarhundrede blev hvalfangsten fra Danmark drevet fra Nyborg; fra l758–78 havde et grønlandsk kompani, og ligesaa Korsør og Hjerting aarlig udrustet et skib paa hvalfangst; Aalborg havde et grønlandsk kompani til kobbe- fangst, og fra Ribe udrustedes aarlig fra 1748–95 1 à 2 skibe. Flensborgs grønlandskompani sendte fra 1749–-58 skibe paa hvalfangst, og foruden denne by har Husum, Aabenraa, Sønderborg og Ekernførde udrustet skibe til hvalfangst Indbyggerne fra Romø sendte aarlig 3–4 skibe til kysten af SpitZbergen, men rimeligvis kun paa sælhundfangst. Altona og Gliickstadt tog sig med iver af hvalfangsten. Fra norske havne udrustedes skibe til SpitZbergen fra Bergen (tillige til Davisstrædet), Kristiansand, Farsund, Trondhjem og Arendal. Med mest kraft dreves hvalfa11gsten fra Bergen, der i 179O endog udrustede 8 skibe hertil og til sælhundfangst. “ Der bevilgedes i Danmark i l776 den dengang meget bety- delige sum af 2000OO rigsdaler til bygning og udrustning af hval- fangerskibe. I 1778 var ikke mindre end 16 skibe udrustede til at over- vintre paa Grønland og derfra drive hvalfangst; men i 1779 bragte de hjem kun 3 hvaler. Dette foretagende kostede i 16 aar Danmark 3 millioner rdlr. I 179O bestod den norsk-danske hvalfangerflaade af 33 skibe, hvoraf 8 fra Bergen, 1 fra Kristia11sand og l fra Farsund. De fleste var fra Schlesvig og Holstein. Den hollandske og den franske hvalfangst fik dødsstødet ved revolutionskrigene. “ Fastlandsafspærringen i 1807 bragte den tyske og hollandske hvalfangst til at gaa tilgrunde, idet England kaprede disse na- tioners skibe. Derimod fik Englands hvalfangst et opsving. Englænderne blev da alene om hvalfangsten og udrustedei 18l O