I–IVAL OG HVALFANGS’l’. 663 var der 24O. Det største antal i et aar af hollænderne dræbte hvaler var 2074, nemlig i 1701. Man udvandt af disse 67317 quardeler (1 quardel = 3 tdr.) spæk. Fra 1675–-1721 sendte hollænderne 6995 fartøier ud paa hvalfangst, og disse fangede 32 908 hvaler, der udbragtes til 84 millioner rigsdaler. Paa hvert skib kommer derved aarlig 4.96‘ hval. I denne tid dreves fiskeriet først i det aabne, isfri farvand nær kysten, og i regelen med held, men da hvalerne ogsaa blev fordrevne fra dette omraade, blev udbyttet mindre sikkert. “ ’ Man blev nødt til at seil-e ind mod isen, som oftest i vest- isen, og derved forvoldtes ofte betydelige tab ved forlis. Fjordfangsten afløstes af den saakaldte «isfangst» langs is- kanten. Man maatte følge iskanten fra SpitZbergen nedover mod Island. Hva1fangsten dreves ogsaa ihærdig af hamburgerne, der synes at have sendt de første skibe ud omtrent 1635–4O. I aarene 167O–172O seilede aarlig gjennemsnitlig 46 skibe, i 5O aar 2289 skibe, fra Hamburg til kysterne af Grønland og SpitZbergen. I disse 5O aar, 167O–172O, var udbyttet af hamburgernes fangst 9976 hvaler eller 4.36 hva1 pr. skib aarlig. Ogsaa Bremen og Emden udrustede aarlig skibe til SpitZ– bergen. Bremen gjennemsnitlig i denne tid 15–2O, Emden kun nogle enkelte, indtil fangsten i 1757 ganske ophørte. Danmark og Norge synes dengang at have deltaget i fiskeriet under kysten af SpitZbergen, da der ved havne11es deling blev indrømmet de forenede lande den saakaldte «Danske Eiland». Men der foreligger ingen opgaver over skibenes antal og udbyttet. I l619 oprettede Kristian IV et grønlandsk kompani, og endnu samme aar sendtes 2 skibe paa hvalfa11gst. Kompaniet hævedes allerede i 1623, men SCoresby anfører, at de engelske hvalfangere i 162O ikke fangede synderlig, da en masse hollandske og danske skibe dette aar opholdt sig under kysten af SpitZ– bergen. I l629 gav Kristian IV paany et interessentskab i Kjøben- havn tilladelse til med 3 a 4 skibe at drive hvalfangst under SpitZbergen og handel paa Grønland. Da de fremmede nationer forulempede de danske hva-lfangere og paa SpitZbergen udøvede vold mod dem, lod Kristian IV i 1632, samtidig med at der klagedes hos den hollandske regjering, et orlogsfartøi gaa til SpitZbergen med de danske hvalfangerskibe. Kongen betragtede SpitZbergen, som han kaldte «0hristians- borg», som et ham tilhørende land og gjorde paastand paa høi- hedsret over de nordlige farvande. Kompaniet i Kjøbenhavn fortsatte i nogen tid aarlig hval-
