HVAI‘ OG HvA1.FANGsT. 661 komster af hval. I 1611 sendtes 2 skibe til hvalfangst af dette selskab, som senere kaldte sig «The Russia Company». Selskabet mente sig at have eneret til hvalfangst her. Da 2 skibe kom op til SpitZbergen i 1612 traf de 2 hol- lændere og l basker, og de truede hollænderne til at vende hjem men spanieren blev. Det følgende aar udrustede englænderne 7 bevæbnede far- tøier, og de traf 5 hollandske skibe, franske og spanske skibe, samt private engelske. 1 Det engelske selskabs skibe fratog hollænderne spæk, barder og fiskeredskaber, ligesaa jog de de private englændere hjem, medens de lod franskmændene beholde halvdelen af det spæk, de havde, mod at brænde den anden halvdel til tran for eng- lænderne. I.1604 kom hollænderne igjen med 4 orlogsskibe, hvert paa 30 kanoner, og englænderne, som havde 13 større og 2 mindre skibe, forStyrrede dem ikke, da de havde en saa betydelig styrke, og hollænderne tog mærkværdig nok ikke represalier for aaret i forveien. I 16lð seilede en dansk eskadre paa 3 skibe og 2 pinker under admiral Gabriel Kruse for at fordre told af alle skibe, og den opbragte nogle biskayere. «The Russia Company1) udrustede i 1617 16 skibe og fik 15O hval og l8–190O tons tran, men skjønt de fik Saa meget„ at de ikke kunde bringe det hele udbytte hjem, kunde de dog ikke taale, at ogsaa hollænderne fiskede heldig, thi disse var det aar ikke ledsaget af orlogsskibe. De forlangte, at hollænderne skulde reise, og da de ikke gjorde det, angreb de dem, men det lykkedes hollænderne at undkomme paa et skib nær, der opbragtes. Hollænderne vilde nu ikke længer taale disse forhaanelser og sendte 23 armerede skibe, som de fordelte i de bedste bugter og sunde, hvor englænderne pleiede at fiske. I juli traf 1O hollændere sammen med 3 englændere i en havn, angreb dem og tog dem, efterat endel af mandskabet var faldt. Derpaa sendte de englænderne hjem, men beholdt et fartøi. Generalstaterne billigede imidlertid ikke dette, men frigav prisen og erstattede føreren tabet. Imidlertid havde de lært, at det var bedre at leve i god forstaaelse, og i 1618 delte englænderne, hollænderne og de danske vestkysten af SpitZbergen. Først tog englænderne den bedste strækning fra sydvestpynten til den 79de breddegrad, hollænderne tog øen Amsterdan1, og de danske den ø, som de kaldte «Danske Eiland». Senere satte hamburgerne sig fast syd for Danskeøen, og endelig maatte biskayerne, hvem de andre kunde takke for sit D
