54 FINMARKENS AMT. Græ12dserydning. Grændsen mellem Finmarken paa den ene side og Rusland med Finland paa den anden side skal hvert 25de aar befares af kommissærer fra vedkommende lande for at undersøge grændsemærkerne (grændserøserne) og sætte dem istand, om det behøves. Nedramlede røser bliver restaureret og «hjertestenen» samt «udliggerne» bragt paa ret plads. I røsernes ødelæggelse er næsten altid finnerne skyld, idet de benytter dem som forraadskamre under sine flytninger, og der- hos benytter de de tilhugne hjertestene som brynestene. Hvor der er skog, skal der ryddes en «gade», sædvanligvis af 8 a 1O meters bredde.i ret linje fra grændserøs til grændse- røs. Efter dette sidste arbeide fører denne befaring almindelig- vis navn af grændserydning. I 1896 skulde grændserydning finde sted. Tidligere var den foretaget i 1871 og 1846. Da de oprindelige grændse- traktater paa nogle punkter –- særlig langs Tana og Pasvikelven med de mange øer og holmer – ikke var fuldt udtømmende affattet, foresloges fra russisk side, at kommissærerne skulde paa- lægges paa Stedet at granske ethvert saadant tvilsomt punkt og at udtale sig om, hvorledes den oprindelige grændsetraktat rette- lig bør forstaaes. Samtidig skulde der under kommissærernes kontrol optages et kart i maalestokken 1:42000 over hele grænd- sen og specialkarter i maalestokken l:8400 nærmest omkring de vigtigste grændserøser, hvorhos selve grændselinjen – saavel i markeu som paa kartet – skulde saa omhyggelig markeres, at tvil kan undgaaes. Rigsgrændsen følger i den vestlige del af amtet i det store taget vandskjellet mellem Nordishavet og den botniske bugt. Men ved grændserøs no. 34l, Bælddovadda, forlades dette princip, og grændsen følger et langt stykke Tanas store vasdrag, først bielve, siden hovedvasdraget. Endnu længere mod øst skjærer den vasdragene tvert over eller følger langs dem, indtil den naar ned til Ishavets bred ved Jakobse1vens munding De finske sogn, som støder op til Finmarken, er til Kouto- keino: Enontekis og Enare, til Karasjok: Enare og Utsjok, til Polmak: Utsjok og til Sydvaranger: Utsjok og Enare. Ved freden i Fredrikshamn, den 17de september l809, blev Torne- og Muonielv grænsen mellem Sverige og Finland. Det gamle Enontekis Sogn deltes, saaledes at hvad der laa paa øst- siden af elven kom til Finland, medens Sverige beholdt den vestlige del, det nuværende Karesuando. Ved denne fredsslut- ning erhvervede Rusland det landstykke, der nu stikker ind mellem Norge og Sverige lige til 4 mil op fra Lyngen. . Beskrivelse af græn(lsen. Ved Dædno-muotke eller grændserøs
