652 . FINMARKEN8 AMT. Kropslængden er 40–-5O fod. Den optræder i Finmarken til samme tid som blaahvalen (juni-september), da den ligesom denne lever af pIankton (kril, calanus). Den er udbredt fra Frankriges vestkyst til Nordkap. I 1878 gik en flok paa 13 seihval af 4O fods længde iland i Billefjorden i Porsanger, mulig drevet af staurhynning. Vaagehval (balaenoptera rostrata) har høi rygfinne, jevnt krum- met og dybt indskaaren i bagre rand, ligesom hos seihvalen sid- dende ved overgangen til sidste tredjedel af kroppen. Barderne har gulhvide børster; der er 325 barder paa hver side af indtil 20O mm.s længde. Farven er oventil graasort, hele undersiden til og med halen hvid. Der er et hvidt baand over lufferne, hvis inderside ogsaa er hvid. Kropslængden er 25 til 3O fod, sjelden over 33 fod; den forekommer hertillands især ved vestkysten. Sydover er den ud- bredt til Biskayabugten. Af de ovenfor omtalte hvaler holder nogle mest til i det kolde, nordlige hav, andre i de sydligere, varmere have, nogle holder helst til ved kysten. Hvalerne kan da efter deres levevis deles i forskjellige gi-upper, nemlig i arkt129ke, trop1Ls-ke, .sWyd- og nordatlant12ske hvaler samt kysthvaler. Til de arktiske hvaler hører grønlandshvalen, hvidjisken og nar- hvalen. Grønlandshvalen tilhører den nordlige halvkugles polaregne; dens liv er knyttet til isen, især til iskanten. Denne iska.nt flytter sig om sommeren nordover, og om vinteren rykker den langt nærmere Europas og Amerikas kysten Vest om SpitZbergen er om sommeren i g1mstige isaar havet frit langt nordenom øen, i andre aar ligger isen fast i øen omtrent midt paa denne. I ældre tider, da der fandtes mængder af grønlandshval, vrimlede SpitZ– bergens fjorde om sommeren af fangstfartøier, især i mai-juni. I juli-august-september sværmede hvalerne i isfrie aar ihavet nordenom SpitZbergen, i mindre isfrie aar fangedes de ved SpitZ– bergen hele sommeren. Om vinteren og især om vaaren færdedes de langs iskanten mod Jan Mayen, senere paa vaaren trak de mod øst mod SpitZbergen. Af alle hvaler er den lettest at fange, godmodig og snil, og kun sjelden ubehagelig med sin hale; undertiden berøver døds- angsten den ganske dens forstand. Naar den tager næring til sig, skyver den sig langsomt frem langs den speilglatte overflade og ligesom skuffer ind med sin aabne mund den istore mængder i havet svømmende næring. Dens føde bestaar af planktonet. I maver af grønlands- hvalen er fundet ræker, undertiden kun ræker.
