I–IVAL 0G I–IVALFANGST. 649 I de senere aar er den ikke sjelden seet inde i fjordene om sommeren i Finmarken, saaledes ved Elvenes i juni 1903. Narhvalen (monodon monoceros) har but hoved som hvidfisken. I overkjæven findes et tandpar, som k1m vokser ud hos hannen, hos hvilken i regelen venstre, sjelden begge vokser ud til en «lige, fremadrettet, spiralfuret stødtand», “som kan naa mere end kroppens halve længde. Kropsformen ligner særdeles hvidfiskens; Hunnerne mangler stødtænderne og faar derfor især lighed med hvidfisken, men skjelnes dog fra denne ved de mørke farvepletter. Længden naar op til 20 fod. De lever som hvidfisken af fisk og blækspruter, men formodentlig mest af krebsdyr. De fore- kommer i store flokke mellem isflakene i de arktiske egne og gaar endnu længere nord end hvidfisken. Den er kjendt fra Sibirien, Novaja Semlja, SpitZbergen og Grønland til 65“ n. br. N arhvalen kalder finnerne öoarvve-buovja, hvilket betyder hvid- fisken med horn. Nebhvalerne frembyder enkelte lighedspunkter med delfinerne, men end mere med kaskelotten. De har et rundt hoved med hvælvet pande, der skarpt afgrændses fra den «flaskeformede», nebagtige snude. Tænderne er meget svagt udviklede De har en tydelig rygfinne og smaa luffer. De dykker til store dybder efter blæksprut, som udgjør deres vig1ágste føde. Hos os findes kun en nebhval, nemlig: Bottlenosen (hyperoodon diodon), som den almindeligst kaldes over hele landet, andre navne er nebhvalen og andehvalen. Den kjendes lettest paa den skarpt afskaarne pande, som især hos de store hanner seet forfra har en tydelig cirkelform; disse kaldes derfor af fangstmændene «tøndebund». Farven er fra sort hos de unge til brun eller lysebrun hos de gamle. Længden gaar op til ca. 30 fod, dog er den almindelige længde 2O– 25 fod. Bottlenosen vandrer ind i Nordhavet tidlig paa vaaren, den fanges da mangfoldige mil fra land nord for Færøerne, øst for Island og ud for Tromsø. Om høsten, ja allerede i juli-august, forlader de Nordhavet og drager sydover i Atlanterhavet. De søger sin næring fra store dybder og lever væsentlig af blækspruter. De strander af og til ved vore kyster. En fjerde gruppe af hvaler er pothvalerne, hvis eneste repræ- sentant i vore farvande er kaskelotten eller pofhvalen (physefer macroCephalu.sj. Dens hoved er overordentlig stort, fortil ret afskaaret. Over hjerneskallen ligger en stor bindevævsmasse, mellem hvis fibre indeholdes en oljeagtig vædske, som efter døden (afkjølingen)
