HVAL os HvA1.FANGs‘r. 647 har straalen saavidt forskjellig form, at den øvede fangstmand allerede paa langt hold ved, hvilken art han har for sig. Hvalerne deles, eftersom de har tænder eller bar(ler, i tand- hvaler og bardehvaler. Tandhvalerne har flere eller færre tænder, aldrig barder, næseborene munder sammen ud i et rendeformet, «tverstillet blæsehul». Tandhvalerne er rovdyr, de lever af blæksprut, fisk, ja enkelte angriber undtagelsesvis sæler og andre hvaler. Bardehvalerne har kun i fosterlivet tænder, som igjen for- svinder, før barderne udvikler sig-. Barderne er trekantede tynde hornplader, som i sin indre rand er flosset op til tynde trevler. De hænger i to rækker ned fra ganen og danner derved tilsammen et filter, der holder tilbage smaadyr (smaa fisk, l(rebs, bløddyr), som med vandmasserne strømmer ind i det svære gab, medens vandet selv presses ud gjennem filtret af den store kjødfulde tunge, der virker som et stempel. Næseborene er adskilte. Bardehvalerne er, efter sin maade at ernære sig paa, frede- lige og store dyr. Fordi munden er omdannet til det store sile- apparat, er hovedet overordentlig stort, hvilket giver deres hele kropsform et fra tandhvalerne afvigende udseende. Af tandhvalerne er der mange arter, men de fleste lever i sydligere farvand. De, som forekommer hos os, kan deles i 4 grupper: De-(flnerne, hvidjisken med narhvalen, nebhvalerne og pot- hvalen. Delfinerne har i begge kjæver flere eller færre, oftest smaa kegledannede tænder. Der findes en mængde former, især af de mindre arter, som mest lever i nærheden af kysterne og der for- følger stimfisk, som f. eks. sild, makrel o. l. Man deler dem i regelen i de spidshovede og buthovede arter. De .s7nZdshovede deljiner har en mere eller mindre skarp fure, som skiller panden fra snuden eller, som den kaldes, nebbet. De har af alle hvaler de fleste tænder, ialt 80–2O0 (20 til 50 i hver kjævehalvdel). Hertillands kaldes de springere. I Finmarken er der maaske tre arter springere; den art, fiskerne fortrinsvis kjender, er hvidsh;jævingen (delphinus a(“utu.s). De to andre arter er spidssnudet deljin (de(phinus delph12s“), kaldes i England «almindelig delfin», har af alle“arter længst snude, og hvidsnudef springer (delphinus (lagenorhynCus) albirostr229) med kort snude og gulagiág hvid. Den almindelige springer eller hvidskjævingen (delphinus ( lage- norhyncus) a(:utus) har spids, men kort snude. I overkjæven er 70, i underkjæven 74 tænder (ea. 8O hvirvler). Snuden er sort, og den har en hvid flek paa hver side bagenom rygfinnen. Længden er ca. 12 fod, og den lever af fisk.
