F1sxEB1ER. 645 Lappmarkeu til Sompiojärvi lidt nordenfor 68“ n. br. Paa Øst- landet forekommer den i Mjøsen og i flere sjøer. Lagasill eller lake.s“ill (coregonus albula), der paa Østlandet findes i Mjøsen, naar i de finlandske lappmarker til Enaresjøen, men den forekommer ikke i Tanavasdraget. Brasen (abramis brama) gaar i Kemielv op til Kemiträsk og videre op til sydlig for Sodankylä kirke. Paa Østlandet findes den i Øieren og Glommen og nordlig til Storsjøen i Odalen. Vederbuk eller “rauj)“ødring (leuc129Cus ‘idus), der i det sydlige Norge har udbredelse til Drammenselvens søndre del, gaar i fin- landsk Lappmarken i Kemivasdraget til indsjøen Sompiojärvi og i Torneaavasdraget til Muonio og Karesuando. Som (leuC1Ls-c“us erythrophthalmus), som hos os findes i Smaa- lenene i Glomme11s nedre del, gaar i Finland til Kemiträsk og Vistnok videre til Sompiojärvi. Her-sling eller træe (lBIl(?‘IZS’(?‘tlcS’ grisloøne), som hos os har naaet frem til Laagen i Vaage i Gudbrandsdalen og til DrammenselVen, gaar langt op i Kemi vasdrag og i Torneaa til Muonio. Man-t eller sørem2e (teuCiscus rutilus), der hos os findes i Mjøsen, gaar i finlandsk Lappmarken op til Sompiojärvi. Løya, laue (alburnus Zu(’’ld2l8), der hos os findes i Glommens og Drammenselvens vasdrag, gaar i Luirojoki i Finland op til 67“ 30‘. Fersl(vandsflsket er vigtigt særlig for fjeldfinnerne og deres husholdning. I Koutokeino og Karasjok er der hundreder af gode fiskevande. Det kan hænde, at et par mand med en not i sommerens løb kan fiske 15 a 2O bolikker (a Ve tønde) sik, men i regelen fiskes der ikke mere af hver mand, end der medgaar til hus- holdningen. I Koutokeino, hvor der drives adskilligt ferskvandsfiske, an- tages, at der foruden den daglige kogefisk aar om andet sa1tes til vinterbrug og Salg for ca. 1500 kr., især sik. Finnerne fisker ogsaa med garn om vinteren, idet de hugger hul paa isen og forstaar ved hjælp af sammenbundne stænger at føre et taug under isen, og saa haler de garnet efter. I de smaa bække tager finnerne fisk med hænderne. Man lurer sig frem langs bækken, hvor fisken har gjemt sig i huller under torvbredderne, stikker haanden ned og fører den mod strømmen, indtil den kommer ind paa fisken. Saa føres haanden fremover, til den naar gjællerne, og med et raskt greb knibes da til, og fisken kastes op paa marken. Tana er fiskerig. Sammenlignet med laksefisket er dog det øvrige fiske ubetydeligt. Der forekommer sjøørret og dernæst ørret, røyr, sik, harr, gjedde, abbor, lake og gorkime, og i elvens
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/658
Utseende