640 FINMARKENS AMT. pæle udspændte garn, blev drivgarnets ene arm trukket langs efter pælegarnet og indsamlede saaledes al den fisk, som befandt sig mellem drivgarnet og pælegarnet. I Pasvikelven begynder laksens opgang sidst i mai og op- hører sidst i september, gydetiden er i Oktober og november. Den bedste fangst er i juli; gydepladsene ligger væsentlig straks neden- for Skoltefoss. I Pasvikelven standses laksen af Skoltefossen; paa vestsiden er en rende eller bæk, i hvilken laksen, naar bækken rensedes, kunde naa op over fossen. Skoltefossen ligger ved Boris-Gleb, som er russisk territorium. At gjøre denne foss farbar for laksen vilde kun kræve ringe møie, men dermed vilde dog neppe særdeles meget være vundet, da Harefossen ligger ikke ret langt ovenfor. Paa grund af den korte udstrækning af den for laksen tilgjængelige del af elven, er gyde- pladsene faa, og dette vasdrag har ikke paa langt nær en saa stor mængde laks, som man i betragtning af elvens størrelse kunde vente. Paa norsk side er fiskeriet i selve elven kun af ringe betydning, idet de gode fiskepladse ligger inden den korte elveStrækning, hvor begge bredder tilhører Rusland. Men selv her er fiskeriet ikke betydeligt. I endel aar har saavel den norske som den russiske del af elven nedenfor fossen været bort- leiet til et par englændere. Faugsten gjøres saagodtsom ude- lukkende- paa russisk territorium. Pasvikelven gav efter Fellman 100 tønder laks aarlig omkring 182O til 1830. I Grændse-Jakobselv, den østligste grændseelv mod Rusland, begynder laksens opgang sidst i juni og ophører i august. Den bedste fangst er i juli. Under herredsbeskrivelserue er der endel yderligere oplys- ninger om laksefisket i endel elve. Fe1’SkVa11(ISfiSI(e. Paa vestkysten af Norge, hvor der er mange korte vasdrag med stærkt fald, forekommer kun de fersk- vandsflske, som kan foretage vandringer i havet, og som paa den maade kan finde vei fra elv til elv, det vil sige laks, ørret, røyr, aal. Paa Østlandet i Glommens vasdrag forekommer ogsaa tryta, steinpurke, sandskre, 1ake, guldkunte (tindaure), karusse, gorkim, raudfjødring (vederbuk), aarbuk, murt (sørenne), løya, ørret, krøkla, harr, lakesill, Sik, gjedde, niauing, guldbust eller hersling, gjørs, blaaspole, brasma og røyr; i den nedre del af Glommensvasdraget forekommer ogsaa laks og aal. Til den nordligste del af Norge, særlig til Finmarken, har foruden laks, ørret og røyr følgende ferskvandsfiske fundet vei til vasdragene: Sik, tryte eller abbor, harr, gjedde, lake og gork:im. Denne udbredelse af ferskvandsfiskene er en følge af landets
