632 FINMARKENS AMT. tilladelse af øvrigheden til at nedsætte sig ved Altenelv, fordi de gav sig ud for at forstaa, hvorledes en lakseelv rettelig burde stænges. De indrettede laksefisket paa en anden maade end før. De anbragte stængsel for elven og mser paa de steder, hvor stængslet var afbrudt. Ved denne indretning fangedes istedetfor før 2O tønder nu mindst 10O tønder. I Alten havde man anbragt disse stængsler ca. 16 km. fra elvens udløb. Endnu har man navnene Øvre- og Nedre Stængelse (Ylinen pato og Alanen pafo) paa de steder, hvor stængsler fordum stod. Hvorledes laksefisket i Altenelv foregik, skildres ogsaa af K. Lee-m i hans «Beskrivelse over Finmarkens lapper». Om laksefisket i 1802 beretter Rathke: «I Alten er tillige et bekjendt Laxefiskeri; nemlig i Alten Elv sættes saa kaldet Stængsel eller Gjerde dels over det halve af Elven, deels 2de Miil fra Elvens Ud1øb tvers over Elvens hele Brede, da det kaldes Stor Stængsel; det var omtrent 15O Alen langt af store Fyrretræer med Riisgjerde imellem og kuns en Aabning eller lavere Sted af Gjerdet, bag hvilken laae Ruser, hvori Laxen faldt, idet den sprang over Gjerdet. Nogle Finner holdt Vagt ved Stængslet for at optage og nedbringe, hvad der blev fanget, til Deling mellem dem af Beboerne om Altens Elv, som have Deel i Laxefiskeriet. Klagerne over dette Fiskeries Aftagelse synes ikke at være ugrundede; men det eneste muelige Middel, at Skaane Lax i dens Lege Tid, ikke borttage Yngelen og overalt ødelægge Sælhunden som dens farligste Fiende, har endnu Vanskelighed, som neppe bortryddes uden ved Almuens bedre 0plysning.» Ved lov af 1866 blev denne fiskemaade med stængsel for hele elven forbudt. Paus beretter ca. 1768, at der fra AIten elv aarlig udski- bedes 1OO til 15O fade laks. Elven blev da stængt af et kom- pani paa 3O personer, som hvert aar samledes hos sorenskriveren, hvilket thing kaldtes elvething. Derefter fiskedes [af kompaniet, og laksen leveredes til handelens bødker, som paa den tid op- holdt sig ved elven med nogle folk for at sa-lte laks. Naar lakse- fiskeriet var til ende, betaltes dem 24 sk. pr. vog. Ved Altenelven tilhører al fiskeret et «interessentskab», hvis medlemmer eier jord og maa bo inden en vis del af A1ten- dalen, uden at deres eiendomme behøver at støde til elven. Dette interessentskab supplerer sig selv, idet fiskeretten ikke følger eiendom, men person. Denne rettighed stammer fra den tid, da et sluttet selskab drev laksefisket for den kongelige danske octroierede handels regning. Tre gange har man forsøgt at faa interessentskabet sprængt ved processer, anlagt af privat jordeier,
