FISKERIER. 629 Fra en del lakseelve foreligger der opgaver kun i en- kelte aar: 1902. 190l. g 1900. p 1899. 1898. 1897. -„ g D –; W1„„, Z Z D Ý“,:V - Kg. Kg. l Kg. Kg. Kg. Kg. þ W Lille Pc1–sa11gc1c1V ....... l 2OO n sooi V Storfjordelven (Laksefjord) . . . l 150 1 2OO 300 2OO Rnselv (Refsbotnl ..... . l –- “ – – –. l 100 100 Snefjorde1ven ...... . . p –- l – D – – 2OO 2OO Ryggefjor(lelven . . . – . . ’ – – – l – p 2OO “ 2OO Skallelven .......... – i – p –- l – J 220 ] Allerede i l864 blev opført et hus med apparater til ud- klækning at laks ved Altenelv. Om høsten l864 blev nedlagt i apparatet 2OO OOO befrugtet lakserogn. Ogsaa i Kvibyelven og Halseelven ved Storvatn i Talvik blev lignende apparater opførte og lakseyngel udklækket. Lakseloven af 1905 bestemmer: «Hvor anbringelse af fast- staaende fiskeredskaber paa Statens grund i Finmarken antages i særlig grad hinderlig for laksens adgang til vasdrag, kan kongen forbyde brugen af de nævnte redskaber.» De lakseelve i Finmarken, som næres fra høie fjelde, der er snedækkede langt udover sommeren, er ikke saa rige paa laks som de elve, hvis nedslagsdistrikt ligger lavt, og hvis temperatur er noget høiere end isvandets. Alle de betydelige vasdrag, som fra de snedækte Gaisser flyder nordover og munder i Porsangerfjord og Laksefjord, er forholds- vis fattige paa laks, saaledes Stabburselv, Brændelven (Lotte- jokka), Børselven, Storfjordelven og Sørjokka. De elve derimod, som ’har sine kilder bagenfor eller søndenfor Gaisserne og faar sit vand fra myrlændte vidder, er rige paa laks, saaledes Altenelv, Lakselv og Tana. Navnlig danner Lakselven en paafaldende mod- sætning til de andre elve i Porsangerfjord og Laksefjord, skjønt de ikke er saa meget mindre. I Levojokka, som kommer fra Rastegaissa og Gainogaissa fjelde, er der ikke laks, skjønt den er en af Tanas største bie1ve. I elvene foregaar opstigningen ofte hurtig; i Tana faaes undertiden lakse med frisk si1 eller lodde i maven i en afstand fra sjøen af mellem 3O og 40 km. I Tana naar laksen op i en afstand fra sjøen, der er flere gange større, end i nogen anden norsk e1v. Den stiger her i Bavtajokka op til omtrent 3O kilometer ovenfor denne elvs sam- menløb med Karasjokka, eller i en vandafstand fra elvene mun- ding af omtrent 3OO km.
