622 FINMARKENS AMT. menneske i Norge bruger med andre ord omtrent 24 kg. fersk og 3.5 kg. tilvirket fisk om aaret. Iblandt de byer, der er tællet med, er Kristiania, hvor fiske- forbruget ikke er saa stort pr. individ. I byerne skulde efter dette forbruget af fisk pr. individ være 27.5 kg. til en værdi af 8 kr. I Finmarken skulde efter den nævnte antagelse forbruget af fisk være 4 gange saa stort pr. individ eller 11O kg., men handelsværdien af denne fisk kan neppe sættes høiere end til 11 kr. Spise1ige muslinger og sjødyr. En del af besæ1:11i11geme fra udenlandske skibe, som er kommet her til landet, gaar ned i fjæren og samler forskjellige sjødyr, som de senere lager til og spiser. I almindelighed er der ingen i Finmarken, som benytter sig af de spiselige sjødyr, som uden synderlig besvær og bekost- ning kan indsamles og anvendes i husholdningen. Naar der til alle aarstider er overflødig fisk lige ved kysterne, er der ikke nogen Opfordring til at forsyne sig med lavere sjødyr. Men naar folk ikke faar fisk til kogning, kan man benytte de lavere sjødyr, som ligger i fjæren eller paa nogle favnes dybde, og til anvendelsen af disse burde man have kjendskab. Mange af de laverestaaende sjødyr er anseet som velsma- gende og sunde. Ræker, krabber og blaaskjæl anvendes ogsaa her i landet. . Den store ræke, svelviksræken, som nu fiskes og forbruges i mængde i det sydlige N orge, forekommer sikkert ved Finmarks- kysten. I hele havet udenfor Murmankysten og ind i dennes fjorde findes de samme dyreformer, som er karakteristiske for havet mellem Norge og Bjørnøen, saaledes f. eks. mængder af den nævnte store ræke O)andalus borealis). Af denne er ved indgangen af Motowsky- fjorden engang i et træk med ræketrawl af en halv times varighed fisket l6 liter; ligesaa forekommer den talrig saa langt øst som Kap Kanin. Hele havet mellem Murmankysten og den 75de breddegrad i en dybde af 200–80O m. (100–160 favne) vrim1er af krebsdyr, især pandalus. Torsken nærer sig der af disse krebs- dyr; der kan findes 8O–100 stykker i en enkelt torskemave. (KnCipomifs(“h Denne ræke har hidindtil ikke været gjenstand for fiskeri i Finmarken. Da fiskeriet foregaar i lukkede fjorde, kunde den fiskes ogsaa paa dage, da der ikke er sjøveir ude ved kysten. Foruden blaaskjæl er der en hel del andre skjæl, der er udmærkede som næringsmiddel, som f. eks. oskjæl eller gjeitsh;iæl (?mytilus modiolus), h=jertesk7“æl (Cardium edule), kuskjæl ((vyprina 12s-landica)
