FISKERIER. 599 for Østvaagen ved Vardø i bakken paa 70–80 favne vand kan fiskerne om sommeren sætte jevnlig ca. 1000 krog hver baad. Fangste11 er somme aar ved Vardø ligesaa meget hyse som torsk. Længer ud paa bakken faaes ogsaa anden fisk, som uer. Nedenfor landbakken paa dybet findes mængder af svartkveite, ofte kaldet «grønlandsk kveite1); denne findes paa stor dybde i mængde langs bankernes a.ffald helt ned til Aalesundskanten. Ca. 2–3 mil ret ud for Va1–dø findes et dyb paa henimod 2OO favne, hvor denne kveite 1iskes. Den sælges til russerne for IO -–15 øre pr. kg. – Længere udover fra land grunder dette dyb op, saa at man ti-8 mil fra land har 7O–1–l0 favne, den saakaldte Østbar1ke. Her er kveite, stor torsk, brosme og haakjærring. Ved sommerfisket bruges liner og juks for torsk O. S. v. Sæt- ningen er paa 1 800–2 4OO angler og 2–3 km. lang paa en 3 mands baad. Som regel ror fiskerne ud om aftenen for at trække den om morgenen satte line, hvorpaa natlinen udsættes. Er der plads i baaden til en ny trækning, kan den optagne line agnes paany og udsættes, efterat natlinen er trukket om morgenen. Men dette er meget sjelden. Seien (gadus virens) er gjenstand for vigtige 1–iskerier. Seiens gydetid er noget forskjellig men synes i regelen at “indtræffe i aarets første n1aaneder, undertiden allerede i januar. Gydepladsene synes at være havet omkring de ytre skjærgaarde og de aabnere større fjerde i landets nordlige dele. Allerede i december begynder hist og her stimer af forpla11t- ningsdygtige individer at søge fra dybet ind under land ved de nordlige fiskevær og kan herunder give anledning til rige fiskerier. Disse individer gyder Saaledes endog tidligere end de større torskestimer. der først noget senere følger efter. Som den sædvanlige gydetid kan maaske ansees maanederne februar og marts, idet der endnu i februar jevnlig træffes indi- vider med fast regn og melke. Paa forskjellige steder ved kysten er fundet yngel, for hvilken gydetiden neppe kan have indtruffet tidligere end i april eller mai. I Varangerfjorden er 8de august l879 taget yngel paa l5 -–2O mm. Her har gydetiden maaske først indtruffet i juni. I sommermaanederne nærmer aarsyngelen sig i tætte sti1ner landet i den ytre Skjærgaa“rd, men stimerne kan ofte være ulige udviklede Ved Loppen i Finmarken kan- seiyngelen staa under land i umaadelige masser i juni. De har tilhold over tangskogene ved de klippefulde dele af stranden og staar tæt pakkede. De har en jevn længde af till-–65 mm. Seien drager omkring i havet, idet den sædvanlig har sit
