564 F1Nn1AH1(ENs AMT. som aate; de findes i sligt antal, at de danner hovednæringen for større dyr. Der er mange forskjellige former, og enkelte har en enorm betydning for hele havets økonomi. Hid hører raudaaf, rødaat, som er det dyr, som vel overhovedet forekommer i det største antal individer i det norske Nordhav; det er en liden krebs (paa latin kaldet (ralanus .flnmarChi(“us), der er fiskerne vel bekjendt fra sildemaverne. O Den er faa millimeter lang og findes i slige masser over hele Nordhavet, at man til visse aarstider i faa minutter med en ganske liden hov kan samle hundredetusender. Den er karak- teristisk for hele Nordhavet, og en meget nærstaaende form er særegen for polarvandet. g Rødaaten hører til de dyr, som kun forplanter sig en gang i sit liv; eggene befrugtes i moderdyret og gydes frit ud isjøen. Naar moderen har gydt alle sine eg, dør hun, og hannerne dør, naar de har udtømt sin sæd. Eggene begynder straks at dele sig i celler, og snart slipper der ud en larve. Efterat den har svømmet en tid omkring, skifter den skal og g;jennemgaar 5 forskjellige 1arvestadier. Først paa det 6te stadium har den lig- hed med en voksen calanus; men endnu maa den gjennemgaa flere skalskiftninger, før den bliver voksen; det 11te stadium fra egget af er det fuldvoksne individ. Endnu paa det 1Ode stadium kan man ikke se nogen forskjel mellem hanner og hunner. Foruden de ganske smaa former af krebs findes en gruppe- krebsdyr, noget større og høiere udviklet, ca. V2 tomme lange: de sammenfattes af fiskerne under fæIlesnavnet «kril» og er en væsentlig bestanddel af hvalernes næring. Størst af alle drivende krebs er endelig nogle ræker, der tilhører ganske andre arter end de sædvanlige ræker, som er bunddyr; de er frit svømmende i Nordhavets midtre vandlag og tjener til næring for mange af de store nordlige dyr, som f. eks. grønlandssælen. Foruden disse krebsdyr er en hel række dyreformer af andre grupper af betydning som næring for fisk, fugl, sæl og hvaler i de arktiske egne. Til disse hører vingesneglene, af hvilke særlig to arter ogsaa er fiskerne bekjendt; den ene, hvalaat ((–lio“ bor-eal12s), er i levende tilstand pragtfu1dt rødfarvet og ligner sommerfuglei vandet. Sammen med denne lever flueaat (limaCina heliCina), der er vel bekjendt af vore ishavsfarere; den har lighed med en stor fine- Desuden spiller en række, af fiskerne mindre kjendte for- mer, ogsaa en rolle, saaledes vandklare meduser, orme etc. For forstaae1se af Finmarkshavet og dets dyreliv er sjøgrorens hurtige vækst og bortdøen af vigtighed, og sjøgrorens trivsel og henvisnen er afhængig af havet selv.
