FISKERIER. 549 er yngelen omkring 50 mm. lang; i høstmaanederne, naar den er 5–6 maaneder gammel, er den blevet til smaa unger fra 60–10O mm. lange eller lidt derover. Eg og yngel kan af havstrømmene føres langt bort fra gyde- pIadsene. Mange fiskearter har flydende eg, og i sommermaanederne driver den største del af eggene og yngelen bort fra gydepladsene og ud over havet med de strømme, som paa denne aarstid fører kystvandet ud fra land, og torskeyngelen ernærer sig her til ud paa høsten af den rige aate, som paa denne tid udvikler sig i kystvandet; i 1900 fandtes smaa torskeunger i 30 miles afstand udenfor Finmarkskysten. Fjordene er i sommermaanederne i det store blottede for aarsyngel, skjønt der i somme fjerde paa flere steder i de indre dele er rige gydepladse. Tidlig paa sommeren kan de om vaaren udklækkede torske- unger alene holde sig svævende i havets overflade; jo længer det lider ud over sommeren, desto mere udviklet bliver deres svømme- evne. I juli maaned kan de begynde at samle sig i knuder eller smaa stimer. Bedst sees dette paa de saakaldte «skaller», grundere partier ude paa bankerne, hvor seien gaar og fraadser i torske- unger og kril. Her kan man en stille dag pludselig se havets overflade kruset af de spidse seifinner, som kan samle sig til en eneste stor klump eller masse, saa sjøen bobler lang vei. Her- ude ligger fiskere med kastenøter og passer paa disse øieblikke for at samle i noten hundreder eller tusender i et enkelt træk. Saadanne seifiskere ligger i juli maaned paa Gjæsboen, i Loppe- havet o. s. v. Ud af noten gjennem maskerne gaar stimer af smaa torskeunger, og i seimaverne er der masser af torskeunger sammen med kril. Senere driver yngelen fra kysten og fjordene ud paa det aabne hav, hvor den finder næring i aate eller i de drivende organismer, planktonet, hvorpaa havet da er rigt. Udover høsten dør efterhaanden den rige aate bort, og her- med forsvinder torskeungernes næring. De maa benytte den svømmeevne, de har, og søge næring paa havbunden. Heri under- støttes de af havstrømmene, der til denne aarstid sætter mod land, og saaledes kan torskeungerne da efterhaanden, dels dreven af vand1agenes bevægelsen dels svømmende i smaa stimer, søge ind mod landet og ind i fjordene. Havstrømmene fører saaledes de smaa fiskeunger tidlig paa sommeren ud til havs for at lade dem vokse op blandt sommerens rige næring (aate), og naar denne igjen forsvinder, føres de tilbage mod kysthavets bunddyr. Nogle kommer ind til den grunde kyst og lever mellem de vældige taremasser i skjærgaarden, andre
