Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/553

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

54O FlNMARKENS AMT. I januar 189O saaes i de indre dele af Varangerfjorden store masser af storuer flydende halvdøde i vandskorpen blandt den halvt opløste is. En enkelt fisker fangede saaledes over 15O0 stykker paa en gang; i regelen kunde hver mand optage 1–2OO stykker ad gangen. Denne dødelighed skyldtes sandsynligvis pludselige temperaturforandringer i dybet. Uer heder paa finsk hakka eller mærravuosko. Blaahjæft eller skjæruer (sebastes da(Ptylopterus). Paddeulk (cottunCulus microps) var før fundet paa 20O favnes dybde ved Hasvik. I 19OO og 1901 under «Michael Sars»s togter er der taget adskillige dels i Varangerfjorden, dels i havet nord for Magerøen. Ulk, maa-ulk, pelekunt, fru-sk (Cottus sCorpiusj naar sin største udvikling i Finmarken, hvor den forekommer i stort antal. Denne fisk kalder finnerne med flere navne: –akabiddo, som betyder kjærringbukse, akaCin(–o, akobúido (gammelkjærringbukse), rundiermes. “ Knurr (tx“igla gurnardusj gaar vel saa langt nord som til Nordkap, men i ringe mængde Makrel, pir, (s(“omber scomber) er sjelden i Finmarken. Den optræder mere eller mindre aarvist omtrent saa langt mod nord som til Romsda1en. Ved Trondhjemsfjorden er den allerede uregelmæssig i sin optræden, skjønt den endnu leilighedsvis her kan fanges i stort antal. Ved Finmarken er nu og da et eller andet indiVid fanget ved de fleste fiskevær lige til Varangerfjorden. I september 1897 blev endog en hel stim fanget ved Bugønes udenfor Vadsø, men befolkningen kjendte den ikke, og den benyttedes som agn til fangsten af kveite. I sommeren 1905 fangedes ikke saa lidet makrel i Nordland, saaledes i Gildeskaal og ved Ure i Lofoten, medens makrelen ellers er sjelden i Lofoten. – Søluflyndre (pterycombus brama) er sjelden; den er kun funden ved Norges kysten Laksestø-Vîja (lampx“1Ls gutiatus) forekommer nu og da; den heder paa finsk luossa-nær-ing. Sværdjisk (xiphias gladiu-s) er fanget enkeltvis. Smørbøtte, kutling (GObiu3 minutus). Rognkall, rognhjeksa, stensuger, skapsu (c-yClopterus lumpus) heder paa finsk runöufso. – Liparis montagui forekommer lige til den russiske grændse; i Finmarken optages den ofte i større antal blandt den butare, som benyttes til foder for fæet om vinteren. Ringbug (lipar12s lineatus) faaes hyppig i bundskraben. Breikjæj“t (lophius piscatorius) fanges aarlig ved kysten.