Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/534

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

1)YRE1.1v os .1AGT. 521 under trappen til fiskerens husdør eller under gulvet i hans kjøkken. Dunen er i redet altid opblandet med smaakviste af lyng og blade. Af den urensede dun medgaar omtrent 12 reder eller mere til 1 kg., af hvert rede faaes 13–16 gram finrenset dun. Paa velskjøttede vær borttages faa eller ingen af eggene. Edderf“uglen kalder finnerne akta eller havdda, og hannen kaldes likka. i Ædarkong eller ædkong, pragtedderj’uglen, i Finmarken kaldet SpitZberg-edderj’ugl (somateria speetabil1L9) kommer i januar og februar i flokke ind i fjordene sammen med den almindelige edderfugl. Denne fugl kalder finnerne for appe-akta, hvilket betyder havedder- fugl. I Næsseby kaldes den bors7.§anjun(ne)–havdda. Fagergaasm eller-den store flskand (mergus mer-ganser) er i A1ten meget almindelig og anretter skade paa lakseyngelen i elven. Denne saavelsom andre ænder fanger man her gjerne om vaaren i saks med fisk til lokkemad. Den forekommer til den russiske grændse. Den heder paa finsk gussa-goalsse. . Den hvide .flskeand (mergus albellus) forekommer sparsomt i den øvre del af Pasvikvasdraget, hvor den hækker. Fiskanden eller Straumanden (mergus serrator) er ikke saa talrig som den store fiskand; den overvintrer almindelig ved is- kanten i Østfinmarken. Den heder paa finsk vuokta-goalsse og goalsse. Storskarven (phola(“roeorax earbo) er almindelig paa fugle- bjergene, dog hækker den ogsaa paa øer inde i fjordene. Om sommeren er den undertiden langt op i elvene, af og til helt op til Koutokeino. Den heder paa finsk skarffa. Topskarv (phola(“roeorax gra(–ulas) er ikke saa talrig som stor- skarven. Den ruger nederst paa fuglebjergene. Den heder paa finsk ueeeb skarffa. Havsulen, sula (sula basana) er skudt paa begge sider af Nordkap. Makrelternen (sterna hirundo) er i det sydlige Norge den tal- rigste terne indtil Nordland, men nordenfor polarcirkelen er den sjeldnere; den er“skudt i Bøkfjorden i Sydvaranger. Havternen (sterna maa-uraj danner i Finmarken tætte kolonier paa mange h1mdrede par. I Østfinmarken er den den eneste teme og ruger langt inde i landet. Den kommer i“ de sidste dage af mai. Somme aar bliver den helt borte fra sine sæd- vanlige hækkepladse. Kvitmaasen eller s“maamaagen (larus eanus), paa finsk ba12S–ke, bebor holmerne lige ind til de dybeste fjordbunde. Den er almindelig standfugl og ruger i stort antal ogsaa inde i landet.