DYRELl’V OG JAGT. 519 side seet den trække videre ud over snehavet for at søge op til endnu nordligere, ukjendte øer. Om høsten foregaar tilbage- trækket mere uregelmæssig; men er vinteren streng, saaledes at Østersjøen, deres fornemste vintertilhold, fryser til, søger en del atter op 1mder Norges kyster, og disse kan holde sig her, indtil vaaren atter driver dem mod nord. Den hvidkindede gaas (bern-icla leueopsis) ruger undtagelsesvis i N orge. Svana eller svon, sau-gsvanen ((–ygnus musicus) hækker ved fjeld- vandene og opstabler sit vældige rede paa en holme i de øde elve og vande langs russegrændsen. Finnerne kalder den njuk(3a. Bugge skriver i en beretning om Koutokeino: -xNogle faa svaner have indfundet sig paa Koutokeinoelven ved dens smaa hu1ler og aabninger nylig før min bortreise den 19de marts.» Dillienskiold skriver om svanen: cElscher ey mindre sit tilhold ved disse Nordische-stæder helst dog ved den Østenhafske side, huor den for sin Ham aff Finnerne dis haardere efftersættis, oc ellers brugis hos Ryssen for en Delicatesse udj deris spise.» Paa de øvre indsjøer i Pasvikelven er svanens ikke sjelden, og den samler sig der især om høsten i store fiokke og holder sig der, saalænge vandene er isfri. Ved Tsjoalbmejavrre pleier enkelte svaner at komme allerede i marts. Duerg.s-vanen ((–ygnus minor) ruger aldrig i Norge. Dverggaasen (cygnus beæickii) er en østlig form, som af og til besøger Finmarken. Straaand, s(jertand, spirand, spúisanden (anas a(:uta), paa finsk vuojas, ruger i Finmarken og er nogenlunde almindelig Saurand, putand, krikand (anas Creccá) ruger mest i elve og indsjøer og er ganske almindelig. Den heder paa finsk ö’iksa. Stokanden, aakerand, blaahals, grasanden (anas boscas) heder paa finsk duör.§.§e, i Koutokeino ruksis-mmja-§; den er meget almindelig; den er seet i de aabne strømfarer i Altenelven sidst i marts, og paa fjordene i Sydvaranger forekommer den flokkevis i is1øs- ningen. 1 – Topanden (.fuligula cr12stata), paa finsk vuokta;fletta, ruger hist Og her og sees oftest i Varangerfjorden om høsten; den antages at 1–uge i Sydvaranger, ialfald ruger den i Enare. Ble9anden eller brunnakken, raudnakke (anas penelope), paa finsk .s“nartal, ruger i skjærgaarden, men er ikke almindelig i A1ten, men vel i Sydvaranger. Svorta, sadel.s§uorta (oidemia j“usca) ruger ved høiere liggende indsjøer. Hannen sees i smaaflokke inderst i Altenfjorden hele sommeren udover. Den heder paa finsk skoarra.
