sKoG OG MYREH. 463 at der findes 48O OOO tømmertræer eî 4O OOO tylvter færdige til hugst. Birkeskogen, der er udbredt over store dele af Sydvaranger herred, benyttes kun til husbehov inden herredet; for enkelte bygders vedkommende, saasom Bugøfjord og Nedre Neiden, be- gynder det at skorte paa adgang til dette brændsel; andre dele, saasom Pasvikdalen, har derimod birkeskog i overflødighed. VæIISte1’Iighed Og beSta11d. Frøaarene indtræffer i Fin- marken med lange mellemrum, og de rige frøaar er sjeldne. I Finmarken egner ikke furuens kongler sig for kunstig ud- klængning. Ved nordgrændsen for træets geografiske udbredelse er konglerne smaa, stærkt harpiksholdige og i det hele vanskelige at behandle, og frøet er gjennemgaaende let og af liden spirekraft. De paa granen i Sydvaranger siddende kongler er sjelden over 33 mm. lange og bærer neppe modent frø. Finmarksbirken formerer sig hovedsagelig ved rodskud, om end frøplanter ikke er sjeldne. Hvor der f. eks. er taget torv til gammebygning eller tagtækning, eller grus og sand til veianlæg o. l., kommer der snart op en masse smaa birkeplanter efter frø fra den omstaaende skog. Birkens formering ved fra hindres paa forskjellig vis. Birke- frøet modnes ikke hvert aar; dernæst er skogbunden ofte saa mosedækket, at frøet ikke naar jorden, men spirer i mosen og dør, endelig er finmarksbirken rigt løvklædt og dækker hver høst marken med et tykt lag af blade, som kun langsomt opløses og danner en slags sur hum11s, der ikke er tjenlig til spireseng for det nedfaldende frø, medmindre den blandes med den under- liggende sandjord. Gjenvækst1en i Finmarkens birkeskoge vil fremmes ved flekke- vis oprivning af marken tidlig om høsten, før birken slipper sit frø. Gjenvæksten hos birkeskogen er i det hele kun flekkevis god, men det kan vel siges, at birkeskogen vokser selv paa meget ud- satte og veirhaarde steder, langt ude mod havet og oppe i fjel- dene, naar den faar staa i fred. Furuen vokser meget langsomt. I Sydvaranger trænger furuen 2O0 aar til at naa sagtømmers førlighed. A. Bravais og Chr. Mart-in-s, som deltog i den franske eks- pedition 1838–40, omtaler, hvorledes den furu, som var hugg-et til Kaafjord værk, havde saa tætte aarringer, at de maatte bruge lupe for at tælle dem. Ved maaling af 3O træer fandt de, at diameteren vokste saaledes indtil en alder af 35O aar:
