saa store som Finmarkens amt, og de to herreder Karasjok og Koutokeino er tilsammen saa store som storhertugdømmet Baden.
Om afstandene i de nordlige amter hersker der undertiden feilagtige forestillinger, fordi karterne over de nordligste amter sædvanligvis er tegnet i mindre maalestok end det øvrige land: Bodø, Tromsø, Hammerfest, Vardø og Vadsø betragtes ofte af folk, der ikke har reist, som nabobyer. Men afstanden fra Bodø til Vadsø udgjør 134 sjømile (l sjømil er 7.4 km.) eller er netop saa lang som fra Kristiania rundt kysten til Aalesund; afstanden fra Tromsø til Vadsø er 85 sjømil eller længere end fra Kristiania til Haugesund, hvor afstanden er 76 sjømil. Fra Hammerfest til Vadsø er 55 sjømil eller netop saa langt som fra Kristiania til Flekkefjord.
Finmarkens kyst mod Nordishavet har en længde af ca. 590 km., heri ikke iberegnet de store, dybt indskjærende fjorde; mod landsiden, der i vest støder til Tromsø amt og i syd til Finland og Rusland, er grændsen 93O km. lang, hvoraf 790 km. falder paa grændsen mod Finland og Rusland.
Den hjemmehørende folkemængde var i 1900 32 952, hvad der giver 0.68 indbyggere pr. km.², efter den officielle statistiks areal 0.72.
Hvorledes arealet og folkemængden er fordelt paa by og land, fogderier og herreder, sees af tabellen pag. 34, som er efter den officielle statistik.
Rigtigere er imidlertid vistnok tallene i den anden tabel (pag. 35), ved hvilke endel maalinger paa kartet i 1 : 500 000 er benyttet.
Arealberegning af Lebesby, Kjelvik, Maasø, Kvalsund, Kistrand og Polmak herreder er udført paa det nye kart over Finmarken i maalestokken 1: 500 000, ligesaa af Karasjok og Koutokeino herreder, hvis grændser dog er usikre, og de har derhos et distrikt, som er fælles, ialfald til renbeitning.
Der viser sig stor uoverensstemmelse, naar arealerne sammenlignes med de ældre, idet for nogle herreder de nye værdier er større, for andre mindre end de gamle værdier, hvad der for enkelte herreders vedkommende delvis kan skrive sig derfra, at grændserne har været feilagtige paa de gamle karter.
Hvorledes de ældre arealer for de ovennævnte herreder er beregnede, vides ikke; sandsynligvis er de udregnede enten efter Munchs eller efter Haffners kart, der ikke kan gjøre fordring paa nøiagtighed. Dette kan imidlertid heller ikke det nye kart over Finmarken i maalestokken 1 : 500 00O gjøre i de strøg, der ikke er opmaalt, hvilket falder sammen med de ovennævnte herreder. At dette nye kart, ogsaa for de netop angivne strøgs vedkommende, er i alle fald noget bedre end de to nævnte ældre karter, er dog sandsynligt, idet samtlige trigonometriske punkter inden Finmarken nu er bestemte og aflagte paa dette nye kart. Naar3 — Finmarkens amt.
