V1EKSTLIVE’I’. 435 miljegræs (milium effusuný og rørhvein (Calamagrostis phragmitoúles), de to sidste er meget anselige græs, og er inden amtet iagttaget over 2 m. høie. Et andet græs, som ogsaa er almindeligt i lierne, er gulaks (anthoxanthum odoratum), der i tørret tilstand giver høet en eiendommelig duft «nyslaaet hø». Dette er ogsaa kjendt af finnerne, som derfor kalder planten haisso-rasek (lugtegræs). Endnu kan nævnes et par græsarter fra amtets birl(elier, nemlig lundrap (poa nemoral‘is) og violaCeum. Det er imidlertid først paa rigtig solaabne steder, hvor der til- lige er fugtighed nok, at man faar se lifloraen i dens skjønnest-e udvik- ling; her findes nemlig de pragtfulde urtekrat, sammensat af for- skjellige plantearter med det frodigste grønt og med 1ivligt blomster- flor. De røde pragts6erner (melandrium silvestre) danner vakre be- stande sammen med den hvide hundek;ieks (anthr129cus silvestris), paa finsk diermma rasse (tordengudens græs) og blaa –forglemmigeier (myo- sot129 silvaticaj, af finnerne kaldt vajalkættes nasste (uforglemmelig stjerne) og den gule engsoleie (ranunCulus acm2s), med den violet- hvide baldrian (valeriana ofjioinalis), mad-syren (rumeB acetosa) og mar12kaabe (al(?hemilla vulgari9), der af finnerne kaldes mar‘it-nja(fat (Marithætte). Til dette planteselskab slutter sig ogsaa den violette skogstorkenæb (geranium s-ilvaticum), paa finsk alek-rasse (blaat græs), der dog ofte uden noget selskab raader grunden over større strøg. I liemes urtebestande deltager ogsaa xeitrams (epilobium angusti- .folium), som, naar der er større masser af dem, frembyder et pragtfuldt skue med de høie, slanke samlinger af rødviolette blomster. Selv naar den er afblomstret, kan den være vakker, idet dens blade ofte om høsten farves stærkt røde. Gjeitrams heder paa 1insk i Varanger guorgalagak. Bjørnet“urtm (mulgedium alpinum) er ogsaa en meget fremtrædende plante i urtekrattene og gjør sig let bemærket ved sine indtil 2 m. høie stængler og sine vakre og rige, blaa blomstermasser. Almindelige er ligeledes hvidbladtistel (cir.s-ium he1“erophyllumj paa finsk lassta-rasse (løvgræs), nesle-n (urtiCa dioi(–a) og fuglevikken (viCia er-acea), samt balblom (trollius europæu.s), hvis blomster finnerne har givet det meget be- tegnende navn bæiva-§–boallo (solknap). Hvor grunden er meget fugtig og langs bækkene, vokser soleiImven (Caltha palu“str129) ofte i store mængder og forgylder marken med sine store, gule blom- ster. Finneme kalder den stum-ra gǫlle-rasse, stort guldg1–æs. . Ribs (ribes rubrum) er der ofte meget af i lier-ne, dog helst i de mere kontinentale dele af amtet. Den kan være særdeles kraftig udviklet; der er saaledes seet buske med mandshøide, og bærene, som modnes ialfald paa nogenlunde beskyttede steder, kan dannes i rigelig mængde. I Koutokeino har man i en ur seet buske, som i nogen afstand var røde af tæt sammenpakkede, nøstelignende bærmasse1Ï, og saa tæt sad k1aserne, at der paa
