v.m(sT1.1v1–:T. 427 «Hvor blev vi ikke behagelig overraskede ved at befinde os midt i den rigeste subalpine eng! Det høie græs naaede os til knæerne, og vi gjenfandt ved Europas ydergrændse blomster-, som vi saa ofte havde beundret ved foden af SchweiZ’s alper, og ligesaa kraftige, med ligesaa straalende farver og tildels større end der.» Forfatteren sigter her til saadanne planter som balblom (trol- lius europæus), skogstorkeneb (geran-ium silvatic“um), skogforglemmigei (myosotis s“ilvati(Ëa), guldr-is (solidago virga-ureaj, mad.s-yre (rumex acetosa), sløke (anthr‘isCus s-ilves1ris); disse planter har nemlig en vid udbredelse og vokser ligesaave1 paa MeIlemeuropas fjeldsider som i vort lands birkelier paa fjeldene og trænger, som det sees, hos os helt frem til den nordligste ø. Ialt er der paa Magerøen fundet noget over 2OO blomster- planter, hvoraf de fleste hører hjemme i de arktiske egne. Paa Nor-dkap med dets nærmeste omgivelser er der over lO0 blomster- planter, de fleste paa dets sydlige heldning. Oppe paa plateauet vokser der kun faa af vort lands mest haardføre planter, som fleldsmellen (silene acaulis), Z’jeldpryd (diapensia lapponiCa) og et par arter s-ildre (saxi“fraga oppositij’olia og stellaris). Desuden kræklingen (empetrum nigrum), dvergbirk (betula nana) og nogle vidjer (som salix myrsinites, lapponum og polaris), der alle smyger tæt henad jorden. Den øvrige vegetation er mest laver, graa, gule eller sorte som klippen, hvorpaa de vokser. Disse laver gaar helt op til den øverste høide paa Nordkapplateauet. Som et andet eksempel paa plantevæksten paa disse nord- 1igste øer kan Havøen i Maasø herred tjene. Denne ø er ca. 7 km.2 stor og styrter paa tre sider steilt i havet, men paa sydsiden skraaner den langsomt ned mod Havøsund; oventil er der en flad slette. Den er grøn næsten til den øverste høide, nederst er der græs og halvgræs-arter; af disse sidste især (“arex rariflora, der giver myrerne i forsænkningerne et tæt grønsvær, og videre er der her nogle vidjer, der danner lave krat. Paa den øverste halvdel af fjeldet vokser dvergbirk og derhos de vækster, som er nævnt fra Nordkaps øverste flade. Men oppe paa fjeldsletten er der kun endel laver og nogle l1aardføre moser og en og anden blomsterplante i fordybningerne, hvor der er lidt ly. Paa øens østside er der noksaa frodige lier, hvor græsarter, som engrap (poa praten.s“129), fieldrap (poa alpina) og sølvbunke (aira Cæspitosa) kan naa en høide af opimod 2fs m. Ved fjeldets fod snor der sig langs sundet en frisk grøn engslette. Indover fjordene bliver det efterhaanden frodigere, især da i de mange bugter og tverarme, hvor der er ly for de barske vinde. De langs jorden liggende buske reiser sig og forener sig til krat; saa bliver birken høiere og enstammet og
