BEBYGN1NG. 419 de manglede baade lys og luftveksling; de boede i den strengeste kulde i utætte salteboder og paa loftrum over disse, hvor eierne havde tænkt at salte sin fisk og opbevare sine varer. Følgen blev, at fiskesaltningen maatte foregaa udenfor, medens fiskerne slap ind i de kolde og utætte huse, hvor de maatte holde ud i den strenge kulde. Andre hvælvede gamle baade paa sneen og grov sig under dem et firkantet rum med lodrette vægge. Til gulv brugtes tiljer eller gamle bord, og her kunde de leve’i det mindste i ly for stormen. Andre laa under et slags telte, der bestod af nogle seil, udspændte over hjeldvedstænger, som var opreist i sneen. For at komme ind maatte man løfte en af telt- væggene op og krybe ind paa alle fire; under et saadant telt laa ofte 10–l2 mand, som her kogte sin mad, og spiste den i røg saa tæt, at man neppe kunde aande, men de fleste teltboere var ogsaa finner, som her laa noksaa tilfredse i sine renskinds- klæder paa sneen. At bo under baade var og er tildels endnu i brug, naar fin- nerne i flere døgn opholder sig ved kirken; de trækker da baadene op paa land og lægger dem paa siden med kjølen vendt imod vinden; seilet bruges som et forhæng; undertiden sættes ogsaa aarerne op imod hverandre, og naar da seilet bredes uden om disse, bliver det telt. Hist og her er der ved stranden bivouakild, og gi-yder hænger over ilden. De, som fik plads i rorboden, havde det trangt nok. Udenfor rorboden stod kister og tomme tønder, det var kisterne til kosten og klæderne og tønderne til sengklæder; til disse kister og tønder var der ikke plads inde i selve boden. Indenfor døren var pladsen fra væg til væg paa begge sider ilængde med huset optaget af nagelfaste briske af tre alens bredde, paa hvilke fiskerne havde ikke alene natteleie, men ogsaa sit arbeidsrum og opholdssted om dagen. Rummet blev ikke stort til hver. Den frie gang mellem briskene eller den del af gulvet, som fiskerne kunde bevæge sig paa, havde husets dybde, men bredden var ringe, og i midten stod en stor kogeovn, hvor alle de indlogerede, kanske op til 40 mand, havde sit kogestel. Et par gryder, som stod i kog, udbredte damp og lugt af levermølje; gulvet var belagt med en blanding af smuds, fiskerusk og vand, og der stod gryder, kaffekjedler og en mængde tøfler med træsaaler, som var fiskernes skotøi paa land, saa rummet blev ikke stort. Briskene bliver det stadigste tilholdssted og der ligger de fleste i de forskjelligste stillinger, alt eftersom beSkjæftigelsen kræver det. Nogle hviler, nogle røger. En sidder halvt opreist Og reder sit haar med en messingkam, en anden læser høit for et par kamerater. En ligger og hviler paa maven, en skriver brev med et grydelaag som 1mderlag, med et medicinglas i veste-
